Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.NewsArticlePage.

Om banken

Aarhus Håndbold får ny hovedpartner

1 min

23.05.2025

Aarhus Håndbold og Andelskassen har indgået en toårig aftale, og banken er dermed hovedpartner frem til sommeren 2027. Og aftalen, den er er af flere årsager oplagt.  

Hvor man i Aarhus Håndbold siger: Aldrig alene. Altid Aarhus, siger man i Andelskassen Sammen kan vi mere, og vi vil Aarhus. Det er derfor stærke værdier om at skabe gode relationer, der forbinder de to partnere.”

Aarhus Håndbold kalder sig hele byens håndboldfællesskab. Det er der noget meget sympatisk i. Både i forhold til at være noget for den by, man er en del af, men også i forhold til at skabe og pleje gode relationer, som er i fokus for hver eneste kollega i Andelskassen,” siger administrerende direktør i Andelskassen, Jan Pedersen.

At Andelskassen vil Aarhus, er der ingen tvivl om. I starten af juni rykker Jan Pedersen sammen med mere end 120 kolleger ind i det nye hovedsæde i Aarhus. Efter sommerferien får bankens rådgivningscenter, der har ligget i Havnegade i mere end 20 år, selskab af et formue- og rådgivningscenter. Mere end 150 fagspecialister og rådgivere vil dermed få en arbejdsdag i Aarhus.

”Vi bliver den eneste bank, der har hovedsæde, formuecenter og fysiske rådgivningscentre i Aarhus. Derfor er det helt naturligt for os at bakke op om Aarhus Håndbold, der har ambitioner om at forene byens håndboldforeninger og være træningsmiljø for talenter. Den ambition vil vi gerne være en del af sammen med klubbens andre partnere,” fortæller Jan Pedersen.  

I Aarhus Håndbold er der helt naturligt glæde over aftalen med Andelskassen. 

”Samarbejdet vil bidrage positivt til, at Aarhus Håndbold nu kan sætte nye initiativer i gang – til gavn for foreningslivet, bredden, talenterne og eliten i Aarhus. Det er fantastisk, at vores værdsatte kreds af hovedpartnere i Aarhus Håndbold nu bliver udvidet med Andelskassen,” lyder det fra bestyrelsesmedlem i Aarhus Håndbold,” Peter Bredsdorff-Larsen og fortsætter

”Vi glæder os til samarbejdet og er stolte over, at Andelskassen bakker så markant op om vores fondsbaserede håndboldprojekt. Og vi ser frem til at bidrage til Andelskassens succes i Aarhus.”
Med samarbejdet bliver Andelskassen synlige på bl.a. spillertøj. Lige så vigtigt for den administrerende direktør er det dog at komme ud og være en del af initiativerne i Aarhus Håndbold. 

”Vi glæder os til at komme ud og heppe fra tribunerne og også være med til at hylde de frivillige – uden dem, var der ikke et foreningsliv i Aarhus,” siger Jan Pedersen.

1 min

23.05.2025

Nyheder

Nyheder fra Andelskassen