Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.NewsArticlePage.

Privat

Nye boligskatteregler 2024 – hvad betyder de for dig?

2 min

05.09.2023

Fra 2024 bliver boligskatterne ændret. Det får betydning for dig, der ønsker at købe bolig, og hvis du allerede er boligejer.

De nye regler omhandler, hvordan du skal betale skat af din boligs værdi. Det har partierne bag boligskatteforliget besluttet. For de fleste boligejere vil det betyde lavere skattesatser på både grundskyld og ejendomsværdiskatten.

”80 % af boligejerne forventes at få en lavere skat i 2024 end de har i dag. Hører man til de sidste 20 % og kan se frem til en stigning i værdien af sin ejendom, vil man få en skatterabat. Det betyder, at ingen kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end de gør i dag,” fortæller Lene Dokkedal, boligkonsulent i Andelskassen.

Hus eller ejerlejlighed?

Ejer du et hus, kommer du ikke nødvendigvis til at betale en højere ejendomsskat, selvom værdien af din bolig stiger, fordi skattesatserne sættes ned. Dog vil enkelte huse ikke få en skattelettelse, fordi de er steget så meget i værdi. Til gengæld vil de få en skatterabat, hvilket betyder, man ikke skal betale mere i boligskat i 2024, end man gør i dag.

Det samme gør sig gældende for ejerlejligheder. De seneste år er ejerlejlighederne steget så meget i værdi, at man som ejer ikke vil få lavere boligskat i 2024. Til gengæld får man en skatterabat, som holder skatten i ro.

”Det vil typisk være ejerlejligheder og huse, der er beliggende i og omkring de større byer, hvor man som boligejer skal forvente en stigning i ejendomsværdien,” siger Lene Dokkedal.

Nybyg, ombyg eller på markedet efter ny bolig?

Overvejer du at købe bolig, kan der være en økonomisk fordel i at købe og overtage hus inden årsskiftet. For køber du en bolig, der stiger i skat efter de nye regler, får du kun skatterabatten, hvis du overtager boligen inden årsskiftet.

Er du allerede boligejer og i gang med en ombygning eller måske ved at bygge nyt? Så skal du være opmærksom, hvis din bolig hører til de 20 %, hvor ejendomsværdien stiger, og du dermed kan få en skatterabat. For rabatten afhænger nemlig af, hvornår du overtager ejendommen eller færdigmelder byggeriet.

”Er man i gang med nybyggeri eller er ved at ombygge et hus, hvor ejendomsværdien stiger fra 2024, skal man være opmærksom på, at byggeriet eller ombygningen skal være færdigmeldt ved kommunen senest 1. januar 2024. Det samme gælder, hvis man ønsker at købe bolig, da skatterabatten kun opnås i de tilfælde, hvor boligen er købt og overtaget senest 31. december 2023,” siger Lene Dokkedal.

Tjek din forskudsopgørelse

På din forskudsopgørelse, som kommer i november, kan du se den nye forventede værdi af din bolig. Det er den værdi, du kommer til at betale boligskat ud fra i 2024. Det betyder også, at din boligskat, altså grundskyld og ejendomsværdiskat på din bolig, i fremtiden vil blive opkrævet over din årsopgørelse.

2 min

05.09.2023

Privat
info card logo

Hvad er ejendomsværdiskat?

Ejendomsværdiskat er skat af værdien på din bolig. Skatten afhænger af, hvor meget en ejendom er vurderet til. Jo højere værdi på din ejendom, jo mere skal du betale i ejendomsværdiskat. Der skal betales ejendomsværdiskat, når man ejer en bolig, man selv bor i – dog ikke, hvis den er udlejet.

Privat
info card logo

Hvad er grundskyld?

Grundskyld er skat af værdien på din grund. Grundskyld afhænger altså af grundværdien, og jo højere grundværdi, jo mere skal man betale i grundskyld. Der skal betales grundskyld, når man ejer en grund, uanset om der er bygget på grunden eller ej.

Privat

Prøv Skatteministeriets boligskatteberegner

Skatteministeriet har udviklet en boligskatteberegner, der kan beregne, hvad du typisk skat betale i boligskatter, når de nye regler træder i kraft, og hvor meget du eventuelt vil spare i forhold til i dag. Beregneren giver dig også et overblik over, om du typisk vil få penge tilbage, fordi du har betalt skat af en for høj ejendomsvurdering i perioden 2011-2020.

Privat

Vil du vide mere?

På vurderingsportalen kan du læse meget mere om de nye regler

Nyheder

Nyheder fra Andelskassen