Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.NewsArticlePage.

Om banken

Andelskassen fjerner negative renter på indlån

1 min

30.09.2022

Andelskassen hæver renten på ind- og udlån.

Indlån

Indlånsrenten forhøjes med 0,20 % til 0,00 % for private kunder. Samtidig indfører vi positive renter på følgende indlånskonti:

  • Pensionskonti: renten hæves til 0,30 % af beløb under 100.000 kr. Ved beløb over 100.000 kr. hæves renten til 0,65 %.
  • Børneopsparingskonti: renten hæves til 0,65 % for hele indeståendet.
  • BoligKLAR: renten hæves til 0,65 % af beløb op til 200.000 kr. Beløb over 200.000 kr. forrentes ikke.

For erhvervskunder forhøjes renten med 0,60 % til 0,00 %.

Ændringerne for indlån træder i kraft pr. 1. oktober 2022.

Udlån

Renten på udlån forhøjes med 0,75 %. Dette gælder for både privatkunder og erhvervskunder.

Ændringerne for udlån træder i kraft pr. 1. november 2022, mens renten på prioritetslån ændres pr. 1. april 2023.

Ændringerne sker med baggrund i Nationalbankens seneste renteændringer. Der henvises i øvrigt til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Du skal være opmærksom på, at når renten stiger, stiger løbetiden på dit udlån også. Det betyder, at dit lån samlet set bliver dyrere. Derfor kan du overveje, om det er en god ide at forhøje den månedlige ydelse, du afdrager på lånet.

Du er velkommen til at kontakte din rådgiver for at få yderligere oplysninger om, hvad renteændringerne betyder for dig.

 

Nyt opsparingsprodukt – nye muligheder for dig 

Privat 

Vi lancerer samtidig et nyt opsparingsprodukt ”Opsparing FLEX” for kundegrupperne Ung, Fordelskunde, Fordelskunde Plus og Private Banking i Andelskassens Kundeprogram, og som har NemKonto i Andelskassen. Med en Opsparing FLEX forrentes beløb op til 100.000 kr. med 0,30 %, mens beløb over 100.000 kr. forrentes med 0,65 %. Du har ingen binding og adgangsbegrænsninger. Du kan foretage én gratis hævning pr. kalendermåned, hvorefter det koster 50 kr. pr. hævning.

1 min

30.09.2022

Nyheder

Nyheder fra Andelskassen