Priserne stiger - men hvor længe?

Ruslands invasion af Ukraine har haft mange menneskelige konsekvenser, og mange tanker, donationer af penge og overskydende udstyr er sendt til det ukrainske folk. Retter vi øjnene mod dansk økonomi er mange danske virksomheder og hjem også berørt af invasionen samt efterdønningerne af COVID-19-pandemien. Den største bekymring aktuelt er inflationen, hvor virksomheder oplever massive prisstigninger, som de ikke i samme hastighed kan overføre til forbrugerne. Det koster på bundlinjen på den korte bane.

Danskerne er vågnet af tornerosesøvnen

Danskerne har de sidste 10 år været vant til, at priserne på varer set over én kam er faldet, fordi effektiviteten er øget samtidig med, at vi har fået mere på bankbogen via lønstigninger og gode afkast fra ejendomme og værdipapirer. Det var blevet normalt at leve stort set uden inflation, og danskerne var på mange måder lullet ind i en tornerosesøvn, hvor COVID-19-pandemien gav os en brat opvågning. Verden over trykkede virksomheder på stop-knappen i produktionshallerne, og forbrugernes efterspørgsel på mange varer forsvandt. I Danmark kom vi hurtigt ovenpå, da der blev sendt massive økonomiske midler ud i samfundet, herunder udbetaling af indefrosne feriepenge til lønmodtagerne og store redningspakker til virksomhederne. I udlandet fik forbrugerne også ekstra penge mellem hænderne. Penge, der blev taget fra landenes gældsætninger for at sikre et intakt forbrug og undgå økonomisk krise. Med de ekstra penge vendte forbrugernes efterspørgsel hurtigt tilbage, men virksomhederne kunne ikke følge med. Derfor så vi allerede tilbage i 2021 starten af inflationen. Alene på grund af større efterspørgsel end udbud.

Inflationen og dermed prisstigningerne har fået yderligere brænde på bålet med situationen i Ukraine og Kina. Fødevarer-, olie- og gaspriser er steget massivt som følge af invasionen i Ukraine. Når Kina så samtidig lukker landet ned på grund af nultolerance over for COVID-19, giver det store flaskehalse i globale forsyningskæder. Det resulterer igen i, at efterspørgslen bliver højere end udbuddet, hvilket er med til at skabe den perfekte storm for inflationen, som vi oplever netop nu.

Forventninger til den kommende tid

Der er en stigende produktion i virksomhederne. Vi forventer, at Kina kommer tilbage til en normal hverdag, men forventer ikke, at invasionen i Ukraine eskalerer. De faktorer bør medføre, at inflationen topper i øjeblikket. Vi har også allerede set, at renten er stigende i USA - netop for at lægge en dæmper på inflationen. Derfor er der også en forventning om rentestigninger i andet halvår 2022 i Danmark. Historisk set har høj inflation og deraf markant stigende renter ofte medført, at et lands økonomi lander i recession (negativ økonomisk vækst). Det forventer vi ikke vil ske på den korte bane, da arbejdsløsheden i Danmark er helt i bund, forbrugernes opsparinger er højere end nogensinde, og boligpriserne er rekordhøje. Det skal dog siges, at risikoen for en ny økonomiske krise er større nu, end den har været de sidste 10 år, og derfor vil vi anbefale, at man både som forbruger og/eller virksomhedsejer tager højde for den risiko og går i dialog med sin bank, før man kaster sig ud i nye investeringer.