Med Google Pay kan du betale med din Android-telefon i alle butikker, der tager imod kontaktløs betaling - både i Danmark og i udlandet. Læs her, hvordan du kommer godt i gang med Google Pay.

Google Pay er nem og enkel betaling, som virker med de Android-enheder, du allerede benytter. Dine kortoplysninger bliver hverken gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler. Du kan også handle på nettet og i apps og betale med dine Android-enheder.

Systemkrav

For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android-enhed have NFC-chip og Android 5.0 eller højere. Og så skal du have et Visa/Dankort eller et MasterCard fra Andelskassen.

Privat

Kom godt i gang med Google Pay

Android smartphone eller -tablet:

  • Hent og åbn Google Pay-appen
  • Tryk på "Betaling"-menuen
  • Tryk på "+ Betalingsmetode"
  • Scan forsiden af dit betalingskort. Udfyld evt. manglende kortoplysninger. Alternativt, indtast selv dine kortoplysninger
  • Accepter brugervilkår
  • Angiv SMS-koden, som sendes til det telefonnummer, Andelskassen har registreret som værende dit nummer

Computer med Google Chrome:

  • Gå til "Administrer din Google-konto"
  • Vælg "Betalinger og abonnementer", derefter "Administrer betalingsmetoder" og derefter "kort"
  • Vælg "+ Tilføj betalingsmetode" og indtast dine kort-, navne- og adresseoplysninger
  • Tryk "Gem"
  • Gå i Google Pay på din Android-enhed, vælg "Betaling" og du kan se dit kort
  • Tryk på "Konfigurer kontaktløs betaling" for at indstille kortet til betaling med mobilen
  • Accepter brugervilkår
  • Angiv SMS-kode, som sendes til det telefonnummer, Andelskassen har registreret som værende dit nummer

Sådan betaler du med Google Pay

Du betaler med Google Pay ved blot at låse din telefon op med kode eller fingeraftryk, og holde den hen til betalingsterminalen, hvor du normalt lægger dit kontaktløse betalingskort. Køber du for beløb under 350 kr., kan du nøjes med kun at aktivere skærmen.

Sådan betaler du i apps og netbutikker

Ved betaling i apps og i netbutikker, er Google Pay en hurtigere og nemmere betalingsform, fordi du ikke længere skal bruge tid på at oprette brugerkonti eller udfylde kontaktformularer.

For at betale i apps og netbutikker i Google Chrome fra din smartphone, tablet eller computer, skal du vælge Google Pay ved kassen og godkende transaktionen.

Her kan du betale

Du kan bruge Google Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler: