Aflysning: Aktionærmøde i Svendborg aflyses for deltagere
Aktionærmødet afholdes - men uden publikum. Mødet optages på video og lægges ud til streaming på bankens hjemmeside.
Hvis du er tilmeldt aktionærmødet i Aktionærkreds Fyn i Danske Andelskassers Bank, så skal du ikke møde op alligevel. På grund af myndighedernes seneste anbefalinger om begrænsning af risikoen for spredning af coronavirus, også kaldet COVID-19, har banken valgt at aflyse for de tilmeldte aktionærer.
Se mødet på video
Aktionærmødet skulle have været afholdt for tilmeldte aktionærer torsdag den 12. marts 2020 kl. 18.00 i Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, 5700 Svendborg.
Aktionærmødet vil blive gennemført – men uden publikum. I stedet vil aktionærmødet blive filmet, og en video bliver efterfølgende lagt ud på andelskassen.dk
Valg til aktionærråd
Da antallet af kandidater svarer til antallet af medlemmer i aktionærrådet, som er fastsat af bankens bestyrelse, vil der være fredsvalg. Der vil derfor ikke skulle stemmes på årets aktionærmøde.