En god konverteringsmulighed

Huse_Danmark.jpg

… til 30-årigt 1%-lån med fast rente og afdrag

Potentiale for omlægning
På det seneste er renten faldet markant. Det betyder, at det for mange boligejere kan være interessant at omlægge nuværende fastforrentede lån med 2% eller højere i rente. 

Fordele ved omlægning til 1%
Boligejere opnår en række fordele ved at omlægge disse fastforrentede lån til 1%. Man opnår en besparelse i ydelsen, og afdragene øges markant.

Samtidig får man som boligejer et nyt lån med en væsentlig højere kursfølsomhed, hvilket gør, at man står endnu bedre, hvis renterne i fremtiden måtte stige. I den situation vil kursen så falde yderligere, end hvis man beholder sit nuværende lån med en højere rente.

Eksempel på omlægning af lån
Nedenfor er opstillet nogle af de primære nøgletal, man som boligejer kan anvende til at vurdere, om en omlægning er attraktiv.

Omlægning fra 2% til 1%  2% 1% Forskel
Mdl. ydelse før skat  4.690 kr. 4.280 kr. -410 kr.
Mdl. ydelse efter skat 4.120 kr. 3.930 kr. -190 kr.
Mdl. afdrag  2.450 kr. 2.920 kr. 470 kr.
Hovedstol  1.000.000 kr. 1.036.000 kr. 36.000 kr.
       
Samlede ydelse i lånets løbetid før skat  1.382.000 kr. 1.280.000 kr. -102.000 kr.
Samlede ydelse i lånets løbetid efter skat  1.283.000 kr. 1.218.000 kr. -65.000 kr.
       
 Omk. tjent hjem (inkl. kurstab)     4 år og 6 mdr.
 Omk. tjent hjem (ekskl. kurstab)      1 år og 9 mdr.

Eksemplet er lavet med en uændret løbetid på 26 år og kurs 98,05 på det nye lån


Afhængig af om kurstab medregnes eller ej, vil omkostningerne ved låneomlægningen være tjent hjem på henholdsvis 4 år, 6 mdr. og 1 år, 9 mdr. Derefter er der ’overskud’ i resten af lånets løbetid.

Kilde: Andelskassens samarbejdspartner Totalkredit.


Noget for dig?
Tal med din rådgiver om, hvorvidt omlægning af dit realkreditlån vil være gavnligt for din økonomi.

1%-lånet er i mange tilfælde også attraktivt for boligejere, der i dag har lån med variable rente, også kaldet rentetilpasningslån. Blandt andet fordi den aktuelle rentesituation er en mulighed for at sikre sig en fast lav rente i mange år. Den sikkerhed har man i sagens natur ikke med et variabelt lån.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.