Beskyt dig mod svindlere

750x279_Pas-på-svindel.jpg

Vær opmærksom på risikoen for svindel. Gratis app hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret om digitale trusler.

Vi advarer med jævne mellemrum mod svindlere, der forsøg at narre sig til bankkunders fortrolige oplysninger for at kunne stjæle penge fra dem.

En fremgangsmåde kan være, at svindlere ringere til ældre bankkunder og udgiver sig for at være ansat i banken.
Det beskrev vi her på andelskassen.dk i april:
Pas på svindlere >>

JyskeVestkysten har også skrevet om denne type kriminalitet:
Pas på, hvis telefonen ringer: Svindlere forsøger at lokke NemID fra bankkunder >>

Tilbud om "hjælp" med at forhindre bedrageri
Det hænder også, at svindlere ringer til bankkunder og foregiver at ville hjælpe med at forhindre bedrageri.

For nylig har vi i Andelskassen oplevet, at kunder er blevet ringet op af en veltalende mand, der siger, at han er ansat i Andelskassens bedrageriafdeling. Han svarer troværdigt på kundernes "kontrolspørgsmål" og går roligt og hjælpsomt til værks.

I virkeligheden fisker han efter oplysninger, han kan bruge til at overføre penge fra kundens konti.

HUSK: Vi ringer ALDRIG til kunder og beder om NemID-koder eller lignende. Og vi har i øvrigt ikke en bedrageriafdeling. I lignende tilfælde har svindlere udgivet sig for at være fra politiet og også foregivet at ville hjælpe. Politiet ville heller aldrig bede om NemID-koder eller lignende.

App hjælper dig med at undgå svindel
For at gøre livet så svært som muligt for svindlere har Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden skabt appen "Mit digitale selvforsvar".

Med appen kan du holde dig opdateret om forskellige typer svindel og om digitale trusler som virus-angreb. Appen gier dig også gode råd om, hvad du skal gøre, hvis du er blevet svindlet eller angrebet digitalt. 

Læs mere om "Mit digitale selvforsvar" hos Forbrugerrådet Tænk >>

 

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.