Skal du leje bil på ferien?

Gul-bil-spanien.jpg

Gode råd om billeje i udlandet.

Ferietiden nærmer sig, og mange danskere lejer en bil, når de er i udlandet.

Hvis du skal leje et køretøj på rejsen, så sørg for, at forsikringen dækker ordentligt - og at du ikke er overforsikret.

Har du en årsrejseforsikring fra Købstædernes Forsikring, er din selvrisiko dækket op til 5.000 kr., hvis du får en skade på et lejet motorkøretøj.

5 gode råd, når du lejer bil i udlandet

  • Lejekontrakten: Læs lejekontrakten grundigt, så du forstår den, før du underskriver den.
  • Forsikring: Tjek forsikringen - dækker den godt nok? Husk, at har du Købstædernes årsrejseforsikring, får du dækket din selvrisiko op til 5.000 kr. Ligesådan er du også dækket, hvis du har et MasterCard Guld eller Platinum - op til henholdsvis 5.930 kr. og 9.990 kr.
  • Bilens stand: Kontrollér bilen for fejl og mangler, inden du forlader udlejningsfirmaet. Få udlejer til at notere eventuelle skader på lejekontrakten. Tag fotos af bilen som dokumentation for bilens stand.
  • Når du kører i bilen: Hav altid lejepapirerne på dig, når du anvender bilen.
  • Når du afleverer bilen: Sørg for at aflevere inden for åbningstiden. På den måde kan du selv være personligt til stede, når køretøjet bliver gennemgået for fejl og mangler. Tag eventuelt fotos af bilens tilstand efter brug som dokumentation.

Desuden kan det være en god idé at bruge dit MasterCard, når du lejer et motorkøretøj. Ofte accepterer biludlejningsfirmaerne ikke et Visa/Dankort.

Årsagen er, at biludlejningsfirmaerne tror, at de ikke kan få deres omkostninger dækket med et Visa/Dankort, hvis der sker uheld. Derfor kræver de, at man har et kreditkort. 

Læs mere hos Forbruger Europa >>

Kilder: FDM, Forbruger Europa, Forbrug.dk.

Årsrejseforsikring med mange fordele:

Som kunde i Andelskassen kan du tegne Købstædernes Årsrejseforsikring. Forsikringen dækker hele husstanden inkl. eventuelle børnebørn - hele året, i hele verden – så du skal blot pakke din kuffert.

Den dækker dine private ferie- og studierejser samt studieophold op til 60 dages varighed (dog ikke i Danmark).

  • Hele husstanden er dækket
  • Dine børnebørn under 18 år er dækket, hvis de rejser sammen med dig
  • Du er dækket op til 60 dage
  • Du får erstatning for ødelagte rejsedage, hvis du bliver syg eller kommer til skade
  • Du er dækket på både ferie- og studierejser samt studieophold
  • Hvis du kombinerer ferie med erhvervsrejse, er du dækket på dine feriedage
  • Du får dækket selvrisiko ved leje af motorkøretøj
  • Du får kompensation, hvis din bagage bliver forsinket


Læs mere her: Faktaark, årsrejseforsikring (PDF)

Læs mere om rejseforsikringen på Købstædernes Forsikrings hjemmeside.

Har du det blå sygesikringskort? Læs mere og bestil det her: Det blå sygesikringskort

Kontakt din rådgiver, hvis du skal bruge en årsrejseforsikring.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.