Fremtiden Spirer: Finalisterne er fundet

12 gymnasier har deltaget i Andelskassens innovationskonkurrence. Nu er finalisterne fundet.

I godt to uger har alle interesserede kunnet stemme på deres favoritidé i Andelskassens innovationskonkurrence Fremtiden Spirer. De 12 deltagende gymnasie- og handelsskoleklasser har præsenteret deres idéer gennem små videofilm på fremtidenspirer.dk. Afstemningen er nu slut, og de tre finalister er fundet:

  • Tradium, Randers med projektet ”Park ved Gudenåen
  • Mercantec, Viborg med projektet ”FingerID”
  • Aarhus Katedralskole med projektet ”Hjælpemost”

Finalen finder sted onsdag den 31. januar på Andelskassens hovedkontor i Hammershøj.

Her skal eleverne præsentere deres ideer for et dommerpanel bestående af:

  • Inge Bak, adm. direktør, Huset Venture
  • Martin Eggert, salgsdirektør, SH Solutions
  • Henrik Herold, adm. direktør, Randers Regnskov
  • Uffe Lyngaae, adm. direktør, Publico Kommunikation
  • Cecilie Rask, medstifter, ElevAkademiet
  • Mathias Serup, ejer af Bar Smil og Vin & Vinbaren, Viborg
  • Morten Wagner, indehaver, Freeway-koncernen, herunder Dating.dk
  • Jan Pedersen, adm. direktør, Danske Andelskassers Bank

De tre hold dyster om en hovedpræmie på 15.000 kr. til klassekassen. Der er 5.000 kr. til nummer to, mens tredjepræmien er en tur i biografen for hele klassen.

Se finaledeltagernes projekter her:

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.