Varde: Lokale Fremtiden Spirer-vindere kåret

FS-Varde-efterår-2017.jpg

Andelskassens innovationskonkurrence Fremtiden Spirer er på vej ind i den afgørende fase. En gruppe fra Varde Handelsgymnasium er klar til at jagte stemmer om en plads i konkurrencens finale.

Mandag var en række elever fra Varde Handelsgymnasium på besøg i Andelskassen i Varde. Her præsenterede de deres ideer til projekter, der kan skabe vækst lokalt. Det skete som et led i Andelskassens innovationskonkurrence Fremtiden Spirer. 

Elevernes projekter blev bedømt af et dommerpanel, der bestod af:

  • Peter Hansen, medejer, Outrup Golfbane
  • Mikael Kristensen, direktør, Misukri ApS
  • Finn Erik Kristiansen, direktør, Pro Varde
  • Jacob Schmidt, CEO & partner, Cloud Factory
  • Lars Thomsen, medstifter, Design Fordi
  • Frank Christiansen, senior erhvervsrådgiver, Andelskassens Erhvervscenter Vestjylland 

Dommerpanelet valgte et projekt ved navn "En X-tra hånd" som det bedste, og derfor vandt gruppen bag ideen biografbilletter, og de dygtige elever går nu videre i konkurrencen.

Det betyder, at gruppens præsentationsvideo kommer til at deltage i afstemningen om en finaleplads i Fremtiden Spirer. Afstemningen begynder i starten af januar på www.fremtidenspirer.dk.

Billedet: Ninna Bork Christensen, souschef i Andelskassen i Varde, er klar med præmier til vindergruppen, der består af (fra venstre): Jonathan Sørensen, Peter Barslund, André Schou og Caroline Bonde. Tobias Sølvsteen er også med i gruppen, men er ikke på billedet.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.