6 gode råd mod netsvindel

Visakort_tastatur.jpg

Forsigtighed og sund fornuft sikrer dig på nettet - her er 6 tips til netsikkerhed.

Svindel på nettet kan ramme os alle, og metoderne bliver stadigt mere komplekse. Med skepsis, forsigtighed og fornuft kan man dog undgå de fleste faldgruber.

I Andelskassen udvikler vi konstant vores sikkerhedssystemer, så vi kan levere sikre løsninger til vores kunder. Netbank og brugen af NemID garanterer en meget høj sikkerhed, men derudover er det vigtigt, at du også selv sikrer dig. Det er altid en god idé at holde sin pc opdateret og bruge antivirusprogrammer. Og så kan langt de fleste forsøg på netsvindel heldigvis undgås, hvis vi er forsigtige og bruger vores sunde fornuft. 

6 gode råd mod netsvindel

  • Vær opmærksom på netsvindel
    Første skridt er at være opmærksom på problemet: De it-kriminelle finder hele tiden på nye metoder, som kan være svære at gennemskue. Derfor lyder rådet: Hold antennerne ude – og tænk dig om en ekstra gang, før du reagerer på noget. 
  • Del aldrig følsomme data
    Data som f.eks. kontonumre, kreditkortnumre, adgangskoder bør du aldrig dele. Vær altid forsigtig over for mails, sms’er og telefonopkald, som spørger til personfølsomme oplysninger. Tænk også over, hvad du deler på sociale medier som Facebook eller Instagram.
  • Styrk dine adgangskoder
    Vælg en adgangskode, som er svær at gætte, og brug forskellige koder til forskellige tjenester. Placér specialtegn, store bogstaver og tal forskellige steder i adgangskoden og ikke kun i starten eller til sidst. Skift dine adgangskoder jævnligt.
  • Klik ikke på noget, hvis du er i tvivl
    Forsigtighed kan hindre langt de fleste tilfælde af netsvindel. Andelskassen eller en offentlig myndighed vil aldrig bede dig afgive personfølsomme eller andre fortrolige oplysninger på en hjemmeside via et link i en mail eller SMS. Klik ikke på disse links, men gå i stedet direkte ind på den relevante hjemmeside, hvis der er behov for at afgive oplysninger.
  • Gem ikke fotos af dit NemID-nøglekort på mobilen
    NemID er et meget sikkert system, når det bruges rigtigt, fordi du både har en kode i hovedet og en kode på dit nøglekort, som er svære at få fat på for it-kriminelle. Gemmer du et foto af kortet på mobilen, udsætter du dig selv for svindelrisiko, fx hvis du taber din mobil.
  • Tal med andre og del din viden
    Hvis du får en mail, som gør dig usikker, eller som lover noget, der lyder for godt til at være sandt, så del dine tanker med andre. Ofte vil du opleve, at andre har modtaget lignende henvendelser. På den måde kan vi hjælpe hinanden til at undgå svindel.

(Kilde: borger.dk)

Hvor sikker er du på nettet?

Test din netsikkerhed på www.sikkerpaanettet.dk. 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.