Netbank: Muligt at vælge nemmere kode til NemID

Du får mulighed for at vælge en enklere kode til NemID.

Siden midten af juni har det været muligt for at vælge en mere enkel og brugervenlig kode til NemID. Den nye mulighed er udviklet, fordi et stigende antal danskerebruger NemID via smartphones og tablets.

Det nye er, at man kan vælge en kode på kun fire tal i stedet for de minimum seks tegn (bogstaver, tegn eller tal), som tidligere var kravet til kodeordet. Det gør det lettere at benytte NemID på for eksempel mobiltelefoner, hvor det kan være besværligt at taste lange koder på den begrænsede skærmplads.

Netbank-login: Vil du ændre din kode?
Fra torsdag den 1. september vil brugere af Netbank i forbindelse med login én gang blive spurgt, om de ønsker at ændre deres adgangskode. Det er helt frivilligt, om man ønsker at ændre sin kode. Man beholder sin nuværende kode, medmindre man aktivt vælger at ændre den. Man kan altid skifte tilbage til en adgangskode på minimum 6 tegn (tal, tegn og bogstaver) via Selvbetjening på www.nemid.nu.

Sikkerheden er på samme høje niveau
Hvis du skifter til den nye adgangskode på fire tal, skal du anvende denne adgangskode alle steder, hvor du anvender NemID til at logge på.

Sikkerheden i NemID er stadigvæk på samme høje niveau for dig, der vælger at skifte til en adgangskode på fire tal. 

Fakta

  • Det er frivilligt, om du ønsker at ændre din NemID-kode
  • Du kan selv vælge at ændre din kode via Selvbetjening på www.nemid.nu
  • Vælger du at ændre din NemID-kode, gælder det alle steder, du bruger NemID
  • Du kan altid vælge at gå tilbage til en kode bestående af minimum seks tal og bogstaver
  • Du skal fortsat bruge NemID-nøglekort for at logge på offentlige sider som skat.dk, borger.dk mm.
  • Du skal bruge NemID-nøglekort, hvis du vil flytte penge fra din netbank

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.