Brexit: Bevar roen

Andelskassen opfordrer investeringskunder til at forholde sig roligt og være tro mod deres investeringsstrategi.

Storbritannien har i en folkeafstemning – den såkaldte Brexit-afstemning – valgt at forlade EU, hvilket skaber stor usikkerhed på markederne.

Både i dag, fredag den 24. juni, og den kommende tid forventes markante udsving. Vores anbefaling er at forholde sig roligt og være tro mod sin investeringsstrategi. Alt for ofte har panikhandlinger ført til dårlige beslutninger. Det er nu den langsigtede investeringsstrategi med løbende rebalancering for alvor viser sit værd.

Ønsker du nærmere information, er du naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver.