Innovation på skoleskemaet i Grenaa

Undervisning_Rune-Schou-i-8C.jpg

Eleverne i 8. C på Vestre Skole i Grenaa prøvede 15. april kræfter med kreativ idéudvikling og problemløsning.

Mere aktivitet og liv i byen er blandt de egenskaber, der gælder for en idé, som eleverne i 8.C på Vestre Skole arbejdede sig frem til, da de fredag den 15. april havde besøg af Rune Schou fra VIA Center for Undervisningsmidler og filialdirektør Lene Nielsen fra Andelskassen i Grenaa:

- Det var en stor fornøjelse at være med i 8. C og opleve, hvor ihærdigt de unge arbejdede. Hvis det er måden, vores unge mennesker går til nye opgaver på, så ser fremtiden rigtig god ud for Grenaa-egen, siger Lene Nielsen, filialdirektør i Andelskassen i Grenaa.

I konkurrence med 11 andre skoler

På programmet var en anderledes skoledag med samarbejde, idéudvikling og problemløsning. Undervisningsdagen var første del af en konkurrence ved navn ”Fremtiden Spirer”, som klassen er tilmeldt, og som Andelskassen står bag.

Andelskassens mål med ”Fremtiden Spirer” er at kickstarte skabertrangen og det innovative mindset hos de unge og derigennem være med til at skabe grobund for den fortsatte, fremtidige vækst i det lokale Danmark.

Eleverne blev introduceret til værktøjer til samarbejde og kreativ, innovativ tænkning, som de også kan arbejde med fremover. 

- Det er godt for eleverne at prøve at samarbejde på nye måder og arbejde uden for rammerne, som vi har gjort i dag.  Det giver dem troen på, at de selv kan forandre tingene. For mit eget vedkommende er det inspirerede at få redskaber til en mere innovativ undervisning, siger Christina Bjerregaard, lærer på Vestre Skole i Grenaa.

Hvad elevernes idé konkret går ud på, kan vi ikke løfte sløret for endnu. Idéen skal nemlig først præsenteres for et lokalt bedømmelsesudvalg i form af en kort video. Udvalget, der sammensættes af Andelskassen og skolen, skal give eleverne konstruktiv feedback, så de bliver i stand til at finpudse og eventuelt forbedre deres projekt og film.

Den færdige film vil derefter blive lagt på websitet www.fremtidenspirer.dk. Her vil filmen dyste mod videoer fra 11 andre deltagende skoler, og alle interesserede vil få mulighed for at stemme på deres favoritvideofilm. De tre film, der får flest stemmer, skal dyste i den endelige finale – og den heldige klasse, der vinder, kan tage 10.000 kr. med hjem til klassekassen.

Eleverne i 8. C er i gang med en af øvelserne i "Fremtiden Spirer"-undervisningen 15. april.

Eleverne i 8. C er i gang med en af øvelserne i "Fremtiden Spirer"-undervisningen 15. april.

Idéudviklingen er i gang i en af grupperne på Vestre Skole i Grenaa.

Idéudviklingen er i gang i en af grupperne på Vestre Skole i Grenaa.

Eleverne stemmer om, hvilken idé de vil arbejde videre med.

Eleverne stemmer om, hvilken idé de vil arbejde videre med.

Idéer på tegnebrættet på Vestre Skole i Grenaa fredag den 15. april.

Idéer på tegnebrættet på Vestre Skole i Grenaa fredag den 15. april.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.