Kontaktløse kort

Betal hurtigt, nemt og sikkert med dit MasterCard - uden at kortet rører terminalen.

Fremover vil Andelskassen kunne tilbyde kontaktløse MasterCard.Dette symbol betyder, du kan bruge kontaktløs betaling

De nye MasterCard-kort har en chip, der gør det muligt at betale med kortet, uden at det skal i terminalen. Du skal blot holde dit kort mod kortterminalen og afvente et bip, og så har du betalt.

Hvis beløbet er under 200 kr., skal du ikke bruge din PIN-kode. Det sparer tid og er hurtigere end at betale med kontanter.

Hvordan virker det kontaktløse kort?

Dit MasterCard har en indbygget chip med en antenne, der kan sende transaktionen trådløst på en kort afstand, så du kan betale med kortet uden at røre ved terminalen.

Når du hører et bip og ser en lampe lyse, er betalingen gennemført. Kortet kan selvfølgelig også som vanligt bruges i terminaler , der ikke har mulighed for kontaktløs betaling.

Husk at aktivere den kontaktløse chip

Du aktiverer den kontaktløse chip ved at sætte kortet i en kortterminal som et almindeligt betalingskort. Herefter kan kortet også bruges til en kontaktløs betaling. Du kan selvfølgelig også betale ved at sætte kortet i terminalen.

Sådan betaler du kontaktløst med dit nye kort

Beløb under 200 kr.

  1. Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
  2. Hold dit MasterCard op foran symbolet på terminalen.
  3. Når du hører et bip og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Beløb over 200 kr.

  1. Kontroller beløbet på betalingsterminalens display.
  2. Hold dit MasterCard op foran symbolet på terminalen.
  3. Tast din pinkode og tryk ”Godkend”.
  4. Når du hører en bip-tone og ser lampen lyse, er betalingen gennemført.

Fordele ved kontaktløs betaling

Nemt: Kontaktløs betaling er nem. Hold kortet op foran terminalen, vent på et bip og se lampen lyse. Så er betalinger under 200 kr. gennemført. Ved betalinger over 200 kr. skal du som sædvanlig taste din pinkode.

Hurtigt: Med kontaktløs betaling kan du foretage dit køb hurtigere. Takket være ny teknologi sker betalingen næsten øjeblikkeligt. Køber du for under 200 kr. sparer du også tid ved ikke at skulle bruge pinkode.

Det er sikkert: Du behøver ikke at give kortet til ekspedienten og har dermed den fulde kontrol under hele betalingen. Kortet kan kun registrere betalingen én gang – så du kan ikke komme til at betale for samme vare to gange.

Hvornår kan du få et kontaktløst kort?

Eksisterende MasterCard Debet udskiftes med kontaktløs funktion, når det udløber. Bestiller du et MasterCard Young (til kunder mellem 13 og 17 år), vil det automatisk være et kontaktløst kort.

Vi vil løbende informere om muligheden for at få et kontaktløst kort, efterhånden som teknologien bliver udbredt til flere butikker.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.