Nu kan du logge på Netbank uden brug af Java

Login-siden til Netbank er ændret, så du logger på NemID uden brug af Java som standard.

Det er ikke længere nødvendigt at have Java installeret på din computer, når du skal en tur i Netbank. Vi har ændret login-siden til Netbank, så du fremadrettet logger på NemID uden brug af Java. I stedet benytter siden JavaScript.

NemID JavaScript er den nye NemID løsning, som også kan bruges på smartphones og tablets (fx iPads). Det betyder samtidig, at NemID login billedet kan være forskelligt, da skærmstørrelsen ændrer sig væsentligt fra computer til smartphone.

NemID designet, skrifttype og mønster vil dog altid være det samme. Ligeledes vil de trin, man går igennem, når man logger ind med NemID, fortsat være de samme.

Mobilbank
Vi anbefaler fortsat, at du bruger Mobilbank til din smartphone og/eller tablet, fordi Mobilbank specifikt er lavet til mindre skærmstørrelser. Brug af Netbank på tablets og smartphones er primært relevant, når du skal have adgang til funktioner, som kun findes i Netbank, fx. godkendelse af aftaler i Underskriftsrum.

Krav om Java
Frem til udgangen af 2014 er der visse funktioner, der kræver, at Java stadig er installeret på din computer. Det drejer sig om:

• Gem posteringer som fil
• Indlæs betalingsfil og massebetalingsfil
• Hent FI-indbetalinger
• Vedhæft fil når du sender besked til banken

Disse funktioner kan derfor ikke bruges, hvis du vælger at logge på Netbank fra en tablet eller smartphone. 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.