Om Andelskassen

Andelskassen_Klitmoeller.jpg

"Sammen kan vi mere", er Andelskassens slogan. Det fortæller, hvad vi gerne vil gøre for dig og det lokalsamfund, du er en del af

Mange ting er lettere - og sjovere - at gøre i fællesskab. Når du står over for noget, som du aldrig har prøvet før, er det rart at få hjælp.

Har du en drøm, et godt initiativ eller en spændende idé, er det meget lettere at føre den ud i livet med opbakning fra andre. Ja, faktisk får vi sammen med andre kendskab til muligheder, som vi aldrig tidligere har hørt om.

Næsten uanset, hvad du drømmer om, bliver det lettest, hvis du har et godt økonomisk overblik og mulighed for at tale med en, du har tillid til. En person, der forstår dig, din hverdag og dine værdier.

De færreste har præcist samme behov, og ingen har de samme gennem hele livet. Det er det, der er målet for os: At være der, hvor du er - i livet, i verden og i pengesagerne.

Samarbejde

Fællesskabet er vigtigt og enestående for Danske Andelskassers Bank. Det har det været, siden de første andelskasser for mere end 100 år siden så dagens lys, og sådan er det i dag.

Fællesskabet betyder, at vi er oprigtigt interesseret i, at vores kunder trives og har det godt, der hvor de bor.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.