Sikker handel på nettet med personligt kodeord eller NemID

En ekstra sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med betaling over internettet.

Kortselskaberne benytter sikkerhedsløsninger, kaldet 3DS (Three Dimensional Security) til betalinger på nettet, så det er vanskeligt for IT-kriminelle at misbruge dit betalingskort.

Fra 16. november 2020 indføres et nyt EU-krav til stærk kundeautentifikation ved betalinger på nettet. Det betyder, at du fremover skal benytte en ny sikkerhedsløsning, når du gennemfører betalinger på nettet:

  • Personligt kodeord og engangskode modtaget pr. SMS: I forbindelse med en betaling på nettet vil du som kortholder blive bedt om at indtaste et selvvalgt kodeord samt en engangskode modtaget pr. SMS

Opret dit personlige kodeord

Du skal selv vælge og oprette dit personlige kodeord. Det gør du via Nets >>

Du kan fortsat benytte NemID-appen

Det er fortsat muligt at benytte NemID-appen på din mobiltelefon til betalinger på nettet:

  • NemID-nøgleapp: I forbindelse med et køb på nettet vil du som kortholder blive bedt om at indtaste dit NemID-brugernavn (Bruger-id) og adgangskode samt en kode fra din NemID-nøgleapp på mobiltelefonen.

Denne løsning giver dig samme store sikkerhed som løsningen med et personligt kodeord og engangskode, og du benytter måske allerede løsningen.

Til gengæld bortfalder NemID-nøglekortet i papirform til fordel for de to ovenstående løsninger.

EU-krav giver større sikkerhed

Den nye løsning stammer fra et EU-krav, der har til hensigt at give både kunder og butikker større sikkerhed og identifikation ved betalinger på nettet.

Læs mere om sikkerhedsløsningen hos Nets >>

Tilmeld dit kort til sikkerhedsløsningen >>

Læs også

Gode råd om dit betalingskort >>