Gode råd om dit betalingskort

Hvis du bruger et betalingskort, bruger du et af de sikreste betalingsmidler, der findes. Omfanget af misbrug i forbindelse med betalingskort er forsvindende lille. Du kan selv være med til at skabe endnu større sikkerhed, hvis du følger disse gode råd.

Før brug:

  • Opfat dit betalingskort som ethvert andet betalingsmiddel. Opbevar det derfor altid sikkert og lad det f.eks. ikke ligge fremme.
  • Lær din PIN-kode udenad. Du kan eventuelt få en PIN-kodehusker i dit pengeinstitut.
  • Opgiv aldrig kortets PIN-kode til andre - den er personlig og kun du må kende den.
  • Brug ikke din PIN-kode til andre formål.

Under brug:

  • Beskyt din PIN-kode ved indtastning. Sørg for, at andre ikke kan aflæse koden, når du taster den ind.
  • Skriv aldrig under på en kvittering, før totalbeløbet er påført.
  • Husk din kvittering og gem den til senere kontrol af kontoen.


Efter brug:

Kontroller posteringer på din konto - via kontoudskriften, din e-bank eller andet.

Kontroller med jævne mellemrum, at du ikke har mistet kortet.

Reager øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet, eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Kontakt Andelskassen hurtigst muligt. Uden for Andelskassens åbningstid kan du kontakte Nets på telefon: +45 44 89 29 29.

Se også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.