EU- og SEPA-betalinger

EU har opstillet nogle regler for at forenkle betalingsformidlingen inden for EU-landene.

Hensigten er, at betalinger i EUR skal kunne foretages let, hurtigt, sikkert og effektivt, ligesom nationale betalinger.

Gebyrer for indenlandske og udenlandske betalinger i EUR skal være ens, og videreformidling skal ske efter 1 bankdag ifølge PSD-direktivet, såfremt betalingen opfylder betingelserne for en "EU-eller SEPA-betaling".

Andelskassen kan både modtage og sende SEPA-betalinger til samtlige europæiske pengeinstitutter, der deltager i SEPA-samarbejdet. SEPA står for Single European Payments Area. Såfremt en betaling opfylder kravene for SEPA, vil betalingen automatisk blive valideret og afsendt via SEPA, som er den hurtigste og billigste betaling i EUR uanset beløbsstørrelse.

Definitionen på en EU-betaling er:

  • Betalingen foretages i EUR
  • Betalingen sendes inden for EU eller til Norge, Island eller Liechtenstein
  • Omkostningerne deles altid ”SHA” /share: Du betaler til Andelskassen, og betalingsmodtager betaler til det udenlandske pengeinstitut
  • Modtagerbankens "BIC" (Bank Identifier Code), også kaldt SWIFT-koden, skal være korrekt
  • Modtagers "IBAN"/kontonr. (International Bank Account Number) skal være korrekt
  • Betalingen kan behandles elektronisk i afsendende og modtagende pengeinstitut.
  • Modtagers fulde navn og adresse skal oplyses

EU-reglerne forpligter dig til at oplyse IBAN og BIC, når du eller din virksomhed handler med udlandet. Samtidigt skal du kræve disse oplysninger af betalingsmodtageren, når du selv skal lave betalinger til udlandet. Reglerne foreskriver, at BIC og IBAN for alle konti, hvor der indsættes betalinger, påføres alle fakturaer, som sendes til et europæisk land.

Er BIC- og IBAN-oplysningerne ikke til stede eller forkerte ved bestilling af en overførsel, opkræves et særskilt reparationsgebyr svarende til det beløb, som udenlandske banker opkræver fra Andelskassen for at gennemføre en overførsel, der kræver manuel efterbehandling.

Definitionen på en SEPA Credit Transfers (SCT) / SEPA-betaling  er:

  • De samme som for EU-betaling
  • Afsendende og modtagende pengeinstitut skal begge deltage i SEPA-samarbejdet.

For erhvervskunder kan SEPA-betalinger også oprettes som træk på en konto i EUR, i lighed med det danske ”LeverandørService” fra Nets.

Ved træk på konti taler man om SEPA Direct Debit / SEPA DD.

Se også

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.