Ophørspension

Indtægter og udgifter. Planlægge, sætte i gang og følge op. Der er meget at tænke på, når man har egen virksomhed. Mange virksomhedsejere glemmer derfor at overveje, hvad der skal ske, den dag virksomheden ikke længere er det, der fylder mest i hverdagen. Hvad skal der f.eks. ske med fortjenesten, når du sælger din virksomhed?

Erhverv

Værd at vide om ophørspension

Investering i fremtiden

Med en ophørspension (også kaldet en § 15 A) laver du en investering, der med sikkerhed giver udbytte. Et udbytte, der giver dig mulighed for at få opfyldt dine drømme som pensionist.

Hvordan fungerer en ophørspension?

Virkningen af ophørspensionen er, at avancebeskatningen udskydes ved, at indskuddet på pensionsordningen kan fratrækkes i det indkomstår, hvor virksomheden eller en andel heraf er afstået. Indbetalingerne foretages senest 1. juli i det efterfølgende indkomstår. Senere indbetalinger trækkes fra i indbetalingsåret

Hvem kan oprette en ophørspension?

Du kan oprette en ophørspension, hvis du er fyldt 55 år, har drevet selvstændig virksomhed i min. 10 år (inden for de sidste 15 år) og opnår en skattepligtig fortjeneste, når du afstår din virksomhed. Indbetalingen skal senest foretages 10 år efter virksomheden eller en del af denne er afstået.

En løsning, som passer til dine drømme og behov

Hvordan du ønsker at investere pengene, er op til dig. Du kan f.eks. vælge at sætte beløbet ind på en ratepension. Med en ratepension får du en løbende indtægt, når du stopper med at arbejde, og din indkomst falder derfor ikke så meget. Rateudbetalingerne beskattes som personlig indkomst. Udbetalingen kan først starte fem år efter, indbetalingen er foretaget.

Kontakt din rådgiver

Vil du vide mere om ophørspension, kontakt din rådgiver allerede i dag. Du kan også udfylde oplysningerne herunder, så kontakter vi dig.

Kontakt os