Leasing

Varebil.jpg

Overvejer du at købe nyt udstyr til din virksomhed? Måske kan det betale sig at lease i stedet.

Ønsker du at købe en ny varebil, en produktionsmaskine, en traktor eller noget helt fjerde til din virksomhed, kan leasing være en fleksibel og konkurrencedygtig finansieringsløsning. Med leasing følger nemlig en række værdifulde fordele for din virksomhed.

7 gode grunde til at vælge leasing

Frigør likviditet: med leasing frigøres likviditet frem for at binde den i et lån/køb. Denne likviditet kan fx bruges på mere værdiskabende køb som jord og foder eller ansættelse af mere mandskab.

Fuld brugsret: Du har fuld brugsret til det leasede udstyr og mulighed for udskiftning af udstyr.

 

Intet momsudlæg: Din virksomhed har intet momsudlæg, da momsen kan modregnes virksomhedens momsregnskab.

 

Skattefradrag: Hele leasingydelsen kan trækkes fra i skat, da det er en driftsomkostning.

 

Få omkostninger: Der er ingen omkostninger til tinglysnings – eller stempelafgifter og kun en lille udgift til et dokumentoprettelsesgebyr.

 

Fleksibilitet: Leasing er en fleksibel finansieringsform og med en fast, månedlig ydelse, der tilpasses din virksomhed, får du større sikkerhed i budgettet i mange år frem.

 

Frihed: Du bestemmer selv hvilket mærke og udstyr, du vil lease. Andelskassen er uafhængig af leverandører. Ønsker du at lease en varebil, har du også adgang til flådepriser fra bilimportører.

"Da vi stod og havde brug for nyt udstyr, valgte vi at lease i Andelskassen. Det gav os et økonomisk råderum, da maskinerne ikke belastede vores likviditet. Vi fik kompetent rådgivning ift. valg af den rigtige løsning, som passer til vores forretning," siger landmand Jacob Nielsen.


Leasing frigør likviditet, så du kan fokusere på udvikling og vækst i virksomheden

Når du leaser, kan du vælge at få finansieret hele beløbet inkl. moms på det udstyr, du ønsker at anskaffe – i modsætning til et lån, hvor du typisk låner 80 procent og selv lægger 20 procent af beløbet.

Hos Andelskassen oplever leasingspecialist Claus Nedergaard, at flere og flere erhvervskunder henvender sig, da de har fået øjnene op for de økonomiske fordele, der er ved leasing.

”Leasing har den store fordel, at virksomheden ikke er bundet økonomisk, da virksomheden ikke ejer det pågældende udstyr. Det giver virksomheden en økonomisk frihed til at fokusere på kerneforretningen og mulighed for at bruge nogle midler på at lave tiltag, der skaber udvikling og vækst, frem for at binde dem i lån eller køb,” siger leasingspecialist Claus Nedergaard.


Det er blevet mere almindeligt som erhvervsdrivende at bruge leasing, og Claus Nedergaard påpeger, at man sagtens kan fortsætte med sin sædvanlige investeringsform, hvis man ønsker, men det kan være en god idé at undersøge leasing som en finansieringsløsning.

Finansiel leasing

Du har som erhvervskunde i Andelskassen mulighed for at benytte finansiel leasing til din virksomhed, når du investerer i f.eks. varebiler, IT-udstyr, produktions- eller landbrugsmaskiner – uanset mærke.

Finansiel leasing betyder, at din virksomhed betaler for brugsretten, mens Andelskassen ejer produktet, du leaser. Når leasingperioden udløber, skal du anvise en køber af udstyret, som betaler restværdien af udstyret. Restværdien fastlægges på forhånd og er nedskrevet i kontrakten fra start.

Vi finder en løsning, der passer dig og din virksomhed

Ønsker du at høre mere om dine muligheder for leasing, er vi naturligvis klar til at hjælpe dig. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til din rådgiver. Sammen med dig finder vi frem til den leasing-løsning, der bedst matcher din virksomheds behov.

Find min erhvervsrådgiver