Forening

Alle formaliserede foreninger i Andelskassen er omfattet af vores kundeprogram med produkter og ydelser, der skaber værdi for foreningen. Med kundeprogrammet gør vi jeres økonomiske arbejde nemmere, så jeres frivillige har mere tid til den sjove del af foreningsarbejdet.

Formaliseret forening, et mindre fællesskab eller erhvervsdrivende forening?

Erhverv

For at være foreningskunde i Andelskassen skal I være en formaliseret forening med CVR-nummer, et sæt skrevne vedtægter, en årlig generalforsamling og en bestyrelse, der varetager foreningens daglige drift.

Erhverv

Har I derimod et mindre fællesskab, så som en kortklub, klassekasse, strikkeklub eller lignende, anbefaler vi MobilePay Box.

Erhverv

Er I en erhvervsdrivende forening - for eksempel handelsstandsforening, varmeværk, vandværk eller en andelsboligforening - er I en del af en af vores værdipakker i Erhverv.

De 5 foreningstyper

Frivillig forening

En frivillig forening kan have mange forskellige formål, det kan fx være en grundejerforening, en idrætsforening, en almennyttig boligforening, ejerforening, kulturel forening eller lignende.

Ikke erhvervsdrivende forening

En almindelig forening kaldes også en ikke-erhvervsdrivende forening. Det kan fx være en non-profit organisation eller en forening, som har et almennyttigt formål. Sådan en forening må ikke fremme medlemmernes økonomiske interesser gennem erhvervsdrift.

Andelsboligforening

En andelsboligforening er en forening, der har til formål at erhverve, eje og drive en ejendom til beboelse for andelsboligforeningens medlemmer.

FMBA - Forening med begrænset ansvar

En forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) defineres som en erhvervsdrivende forening, der fremmer medlemmernes økonomiske interesser, hvor ingen af medlemmerne hæfter personligt, uden begrænsning og solidarisk.

Særlig foreninger

En særlig forening er blandt andet en indkøbsforening (har til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug), en andelsforening (fx slagterier, mejerier og lignende), legater og stiftelser (specielle virksomhedsformer, hvor formålet er at støtte konkrete formål) eller en brugsforening (formålet er at sikre medlemmerne billige varer gennem fælles indkøb).

Fordele for jeres forening

Alle foreningskunder i Andelskassen serviceres og rådgives gennem Direkte Forening. Her sidder et team af bankens erfarne specialister, der dagligt rådgiver foreninger, klar til at hjælpe og vejlede jer mandage - fredage mellem kl. 8-16 og torsdage kl. 8-17.

Netbank-forsikring

Som foreningskunder får I en netbankforsikring, der dækker ved digitale indbrud i jeres forenings netbank og mobilbank.

CVR-nummer til jeres forening

En frivillig forenings CVR-nummer skal fornyes hvert 3. år - det er nemt og hurtigt klaret.

Jeres forening får automatisk en mail, når det er tid til at forny CVR-nummeret. Derfor er det vigtigt, at foreningens mailadresse er korrekt.

MobilePay Box – en smart løsning for mindre fællesskaber

Ønsker I ikke at formalisere jeres forening og blive omfattet af værdipakken, anbefaler vi MobilePay Box som betalingsløsning.

Så er I en del af et mindre fællesskab som for eksempel en gåklub, kortklub eller studieloge, der har en mindre sum penge til fælles, og hvor der ikke er vedtægter, generalforsamlinger m.m., til at drive værket, er MobilePay Box en nem løsning. Den fungerer ligesom en fælleskasse, hvor I kan samle penge ind og holde styr på jeres indbetalinger.

Kontakt Direkte Forening

Direkte Forening sidder klar til at hjælpe og vejlede jer mandage - fredage mellem kl. 8-16 og torsdage kl. 8-17.