6 råd om betalingskort, så du kan holde en god og sikker ferie

Kort.jpg

Uanset om du holder ferie hjemme i Danmark eller i udlandet, kan det være en god idé at tjekke et par ting omkring dit betalingskort, inden du rejser. Vi giver seks råd, så du kan holde en god ferie.

Skal jeg medbringe mere end ét kort på ferien?

Ja, det er altid en god idé at medbringe mere end et betalingskort, når du rejser på ferie. Har du fx et VisaDankort og et Mastercard, bør du tage begge med på din ferie. På den måde har du et ekstra, hvis du skulle miste det ene.

Husk at opbevare de to kort forskellige steder.

 

Hvor længe er mit kort gyldigt?

Du kan se på forsiden af dit betalingskort, hvor længe det er gyldigt. Det er gyldigt indtil udgangen af måneden, der står på dit kort.

Du får tilsendt et nyt kort, inden det gamle udløber.

Tjek udløbsdatoen inden du rejser på ferie, så du er sikker på, det er gyldigt hele ferien.

 

Er der en grænse for, hvor meget jeg kan handle med mit kort i udlandet?

Ja, der er både en hæve- og forbrugsgrænse på betalingskort.

Forbrugsgrænsen gælder for betalingskort, der bliver brugt i udlandet eller på udenlandske hjemmesider. Grænsen er pr. løbende 30 dage og afhænger af, hvilket betalingskort du benytter.

Du kender sikkert nogen - eller har selv prøvet - at stå på en ferie og skulle betale for is på stranden eller fodboldtrøjer hos den lokale sælger, men betalingen bliver afvist. Det sker, hvis du fx har brugt 25.000 kr. på dit VisaDankort inden for de sidste 30 dage.

På Mastercard er forbrugsgrænsen afhængig af, hvilket Mastercard, du har. Se forbrugsgrænsen for dit Mastercard.

25.000 kr. lyder af mange penge, men inden for de seneste 30 dage har du måske betalt for flybilletter, hotelophold, lejebil m.m., og så løber det hurtigt op til forbrugsgrænsen.

Ligesom der er en forbrugsgrænse, er der også en grænse for, hvor mange kontanter du kan hæve om dagen på dit betalingskort. Hævegrænsen er afhængig af, hvilket betalingskort du benytter.

Det kan derfor være smart at tage to betalingskort med på ferie. Så kan du stadig betale, hvis du skulle nå hæve- og forbrugsgrænsen, eller hvis du mister det ene kort.

 

Skal jeg betale i danske kroner eller i den lokale valuta, når jeg bruger mit kort?

Du skal altid vælge at betale i lokal valuta.

Når du er i udlandet, kan du blive spurgt, om du vil betale i danske kroner eller i den lokale valuta.

Vælger du at betale i danske kroner, får du en dårligere vekselkurs, og du kan ofte risikere at skulle betale et ekstra gebyr til butikken.

 

Hvad er geografisk sikkerhed?

Har du et Mastercard, kan du sætte geografisk sikkerhed på det. Det giver dig en ekstra sikkerhed på din ferie, og du kan komme eventuel misbrug i forkøbet.

Geografisk sikkerhed betyder, at du selv bestemmer, hvor og hvornår du kan benytte dit Mastercard, og hvornår det skal være spærret.

Så står du på din ferie i Spanien, kan du slå geografisk sikkerhed til for Spanien - og når du handler i en spansk butik, slår du den geografiske sikkerhed fra, hvorefter du kan bruge kortet. Når du forlader butikken, kan du slå sikkerheden til igen. Nemt og sikkert.

Skulle du glemme, at du har slået geografisk sikkerhed til, får du en SMS, som minder dig om det, når du forsøger at bruge dit Mastercard.

Du kan slå geografisk sikkerhed til via mobilbank. Se en kort guide herunder.

  • Log ind i din mobilbank
  • Vælg ”Mere” og ”Kort”, hvorefter du trykker på det Mastercard, hvor du ønsker at slå geografisk sikkerhed til
  • Tryk på Globus-ikonet oppe i højre hjørne
  • Vælg det land/de lande, hvor du ønsker at have geografisk sikkerhed slået til

 

Hvordan spærrer jeg mit betalingskort?

Hvis du er så uheldig at miste et eller flere af dine betalingskort, skal du skynde dig at spærre dem.

Det kan du gøre nemt og hurtigt via din netbank eller mobilbank.

Du kan også kontakte os, så spærrer vi kortet for dig. Uden for Andelskassens åbningstid kan Nets spærre kortet for dig.

Læs mere om, hvordan du spærrer dit kort.