Prioritetslån

Hus_moenter.jpg

Andelskassens prioritetslån fås i to udgaver: Med indlånskonto eller uden. 

Prioritetslån Plus (med indlånskonto)

Med et Prioritetslån Plus får du et fleksibelt boliglån, hvor du drager fordel af din opsparing.

Prioritetslån Plus er et alternativ til et realkreditlån. Du kan finansiere op til 80 % af din boligs værdi eller 75 % af værdien af dit sommerhus.

Om Prioritetslån Plus

  • Du låner i din boligs friværdi og kan bruge pengene, som du ønsker
  • Du kan låne op til 80 % af ejendommens værdi (75 % ved fritidshus)
  • Op til 30 års løbetid
  • Mulighed for op til 10 års afdragsfrihed*
  • Almindelig variabel rente
  • Lånet skal være på minimum 100.000 kr.
  • Du låner mod pant i dit parcelhus, ejerlejlighed eller fritidshus

Samme rente på ind- og udlån

Når du får et Prioritetslån Plus, giver vi dig en indlånskonto, som du frit kan sætte penge ind på og hæve fra. Kontoen har samme rente som den rente, du betaler for at låne.

Det er et fleksibelt lån, og du betaler kun for det, "du bruger" og får dermed en lavere renteudgift. Hvis du har lånt 250.000 kroner og har 200.000 kroner stående på din prioritetskonto, svarer det til, at du kun betaler rente af de 50.000 kroner. Hvis du bruger kontoen som lønkonto, nedbringer du hver måned din gæld og dermed renteudgifterne med lønudbetalingen.

Prioritetslån Plus tilpasses til dig og din økonomi, og det er op til dig, hvad du vil bruge pengene til. Du bestemmer selv størrelsen på lånet, bare beløbet ligger inden for 80 procent af din boligs værdi. Med lånet opnår du lave omkostninger og en konkurrencedygtig rente.

>>Faktaark: Prioritetslån Plus (med indlånskonto)

Prioritetslån (uden indlånskonto)

Andelskassens prioritetslån uden indlånskonto egner sig til dig, der har behov for finansiering til køb af fast ejendom eller til omlægning af dit nuværende realkreditlån - det er altså et alternativ til et realkreditlån. Der er ikke knyttet en indlånskonto til dette lån, derfor egner det sig ikke, hvis du har en stor opsparing.

Du kan benytte prioritetslånet til omlægning af dit Totalkreditlån, hvis beløbet ligger inden for 80 % af din boligs værdi. Låner du til et fritidshus, skal størrelsen af lånet ligge inden for 75 %. 
Du har mulighed for både at vælge med eller uden afdrag. Afdragsfrihed, løbetid mv. sammensættes naturligvis ud fra din nuværende situation.

Om Prioritetslån (uden indlånskonto)

  • Du låner i din boligs friværdi og kan bruge pengene, som du ønsker
  • Du kan låne op til 80 % af ejendommens værdi (75 % ved fritidshus)
  • Op til 30 års løbetid
  • Mulighed for op til 10 års afdragsfrihed*
  • Almindelig variabel rente
  • Lånet skal være på minimum 100.000 kr.
  • Du låner mod pant i dit parcelhus, ejerlejlighed eller fritidshus.

>>Faktaark : Prioritetslån (uden indlånskonto)

Hvilket lån skal du vælge? 

Hvilken løsning, der er bedst for dig, afhænger af mange ting, bl.a. indtægt, opsparing og restgæld. 

Derfor anbefaler vi, at du tager en snak med din rådgiver i Andelskassen, hvis du overvejer at ændre din nuværende boligfinansiering. Så finder vi i fællesskab den bedste løsning. 

*Afdragsfrihed vælges ved oprettelsen af lånet og kan kun ændres ved nyt lån.

Långivning sker ud fra almindelig kreditvurdering  og lånet kan altid indfries eller lægges om. Prioritetslån Plus og Prioritetslån uden indlånskonto risikoklassificeres som gult. Et lån får denne klassificering, når der er tale om variabel rente og/eller afdragsfrihed i hele eller dele af lånets løbetid.

Find din rådgiver her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.