Valuta: Hæv i automaten eller bestil i god tid

euro.jpg

Skal du bruge valuta til ferien?

Skal du bruge kontant valuta til vinterferien, så husk at bestille den i god tid  gerne 14 dage før. Så er du sikker på, at vi har din valuta klar, inden du skal af sted på ferie.

Hæv euro i pengeautomaten

Husk, at du kan hæve euro i alle Andelskassens pengeautomater. Vælger du at hæve i automaten, er forudbestilling ikke nødvendig.

Vær dog opmærksom på, at pengeautomaterne indeholder et begrænset antal eurosedler. Hvis du skal bruge meget store beløb, er det derfor en god idé at bestille.

Hvor meget kan du hæve?

Hvis du er kunde i Andelskassen, kan du hæve op til 10.000 kr. eller tilsvarende beløb i euro i pengeautomaterne hverdage kl. 9.00 - 18.00.*

Resten af døgnet (kl. 18.00 - 9.00) kan du hæve op til 6.000 kr. eller tilsvarende i euro. (kræver dækning på kontoen).

Hvis du ikke er kunde, kan du hele døgnet hæve 2.000 kr. eller tilsvarende i euro.

Vær dog opmærksom på, at det kan være nødvendigt at hæve af flere omgange, hvis du skal bruge et stort beløb. Hvis pengene udbetales i 10- og 20- euro-sedler, kan automaten ikke udbetale de store beløb på én gang.

*Med et Visa/Dankort eller et MasterCard Platin.
Med MasterCard Guld er beløbsgrænsen 6.000 kr. pr. døgn.
Med MasterCard Standard og Young er beløbsgrænsen 5.000 kr. pr. døgn.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.