Stort rækkehusprojekt på vej i Viborg

750x279_Rækkehus_Viborg.jpg

Ejendomsselskabet Thuesen & Vestergaard ApS står bag opførelsen af 78 række-huse i Viborgs sydlige bydel, Liseborg. Finansiering og salg foregår via et tæt samarbejde med Andelskassen i Viborg, Leoni Advokater, EDC Svend Døssing og Nybolig Viborg.

Ejendomsselskabet Thuesen & Vestergaard ApS har fået byggetilladelse til opførelse af 78 nye rækkehuse ved Møgelparken i et projekt ved navn ”Liseborg Plantage”.

Der er tale om den sidste større udstykning i Viborg Sydby, og de nye boliger forventes opført over tre etaper de kommende år.

Rækkehusene vil være på 120 kvm og vil kunne indrettes med to-fire værelser og et eller to badeværelser. Køberne af husene vil kunne vælge imellem hele seks forskellige ind-retninger og have indflydelse på inventar, gulve og lofter.

De nye huse vil blive opført i etaper med 20 huse ad gangen, og hver etape vil vare 5-6 måneder. Første etape forventes at blive påbegyndt ultimo 2017, og det samlede projekt forventes afsluttet i 2020.

- Vi glæder os til at kunne præsentere projektet for interesserede købere sammen med vores samarbejdspartnere. Vi vil opføre ejendommene i moderne byggestil og med nye-ste byggekrav. Med ejendommenes høje kvalitet og beliggenheden tæt på skole og institutioner, indkøbsmuligheder, by og natur, vurderer vi, at der er tale om attraktive boliger i et meget populært kvarter, der henvender sig til de moderne singler, børnefamilier og ældre, siger Kenn Thuesen, der sammen med Steffen Vestergaard er indehaver af Thuesen & Vestergaard ApS.

Infoaften
Samarbejdspartnere bag projektet afholder infoaften om rækkehusprojektet torsdag den 21. september kl. 19.00 på Golf Hotel Viborg, Randersvej 2.
Her vil boligerne og indretningsmulighederne blive præsenteret. Ligesådan kan deltagerne høre om finansieringsmuligheder og få rådgivning om huskøb.
Tilmelding med deltagerantal skal ske på erhvervviborg@andelskassen.dk senest mandag den 18. september.

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.