Fremtiden Spirer igen på lokale gymnasier

DSC05041.jpg

Andelskassens innovationskonkurrence for gymnasieelever er skudt i gang for 3. år i træk. I denne uge har vi gæstet Skjern, Randers og Herning.

I løbet af efteråret får en række lokale gymnasier besøg af VIA Center for Undervisningsmidler og Andelskassen til en interaktiv og anderledes skoledag med samarbejde, entreprenørskab og problemløsning på programmet under overskriften ”Fremtiden Spirer”. Der er tale om en innovationskonkurrence, der skal sætte gang i iværksætterambitionerne hos de unge.

Forud for undervisnings- og konkurrenceforløbet afholder Andelskassen et kick-off arrangement på alle skolerne, hvor en lokal iværksætter kommer og fortæller sin historie.

Idéen med disse foredrag er at inspirere eleverne og give dem blod på tanden i forhold til innovation og iværksætteri forud for deres deltagelse i Fremtiden Spirer.

Inspirerende iværksættere, undervisning og spændende elevprojekter 

På Tradium i Randers fik to klasser med 3. års HHX-elever tirsdag den 19. september således besøg af den lokale iværksætter Kasper Honoré, som er stifter og medejer af virksomheden DeFacto.

Også HTX-eleverne i Skjern fik besøg af en lokal, succesfuld iværksætter, da Henning Svoldgaard, medejer af Stauning Whisky, lagde vejen forbi den 19. september.

På Herningsholm Erhvervsgymnasium var det Morten V. Thomsen - også kendt som Morten Kok - som fortalte sin iværksætter-historie, der bl.a. har resulteret i restaurant Noli Ikast og Moko Food ApS.

Næste skridt i konkurrencen er en undervisningsdag på hver af skolerne, hvor underviser Rune Schou fra VIA Center for Undervisningsmidler giver eleverne en introduktion til forskellige værktøjer til idégenerering og innovativ tænkning.

Forløbet skal efterfølgende munde ud i en række elevprojekter og videoer, der på forskellig vis belyser, hvordan man kan skabe mere vækst og flere lokale arbejdspladser i henholdsvis Herning, Skjern og Randers.

Den første undervisningsdag foregik på Skjern HTX den 19. september, hvor 80 1. års elever fik undervisning i, hvordan man får gode idéer og videreudvikler dem til potentielle iværksætter-muligheder. Den 20. september var turen kommet til 150 førsteårselever på Herningsholm Erhvervsgymnasium, men Randers-elevernes undervisningsdag bliver den 3. oktober.

I den kommende tid gæster Andelskassen ligeledes gymnasier i Esbjerg, Grenaa, Hobro, Ribe, Varde, Viborg, Viby og Aarhus - alle steder med et kick-off arrangement med en spændende og inspirerende iværksætter efterfulgt af en undervisningsdag.

Du kan læse mere her: Fremtiden Spirer - Andelskassens innovationskonkurrence >>

Morten V.  Thomsen fortæller sin iværksætter-historie for elever på Herningsholm Erhvervsgymnasium.

Morten V.  Thomsen fortæller sin iværksætter-historie for elever på Herningsholm Erhvervsgymnasium.

Elever på Skjern HTX lytter til dagens lokale iværksætter, Henrik Svoldgaard.

Elever på Skjern HTX lytter til dagens lokale iværksætter, Henrik Svoldgaard.

 

Medejer af Stauning Whisky, Henrik Svoldgaard, fortæller om virksomhedes opstart og succes i Skjern den 19. september.

Undervisning i innovation: Rune Schou foran eleverne på Skjern HTX.

Undervisning i innovation: Rune Schou foran eleverne på Skjern HTX. De 80 elever blev inddelt i 20 grupper.Undervisning på Herningsholm: De ca. 150 elever fordelt på fem klasser arbejder i grupper.

Undervisning på Herningsholm: De ca. 150 elever fordelt på fem klasser arbejder i grupper.

 

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.