Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.ArticlePage.

Erhverv

Brug din virksomheds firmapension til at tiltrække og fastholde medarbejdere

2 min

10.11.2023

Mange virksomheder er udfordret af manglen på arbejdskraft, og efterspørgslen er stigende. En måde at tiltrække og fastholde medarbejdere i din virksomhed er at tilbyde en god pensionsordning. Måske har I allerede en firmapension, men bruger I den aktivt i arbejdet med din virksomheds vigtigste ressource - medarbejderne?

Dansk økonomi står stærkt, og beskæftigelsen er høj på trods af, at vi befinder os i en usikker tid med inflation og krig i verden. Mange virksomheder mangler dog medarbejdere, hvilket kan medføre en risiko for, at vækstmuligheder bliver bremset.

Med en firmapensionsordning har din virksomhed et attraktivt personalegode, og det har stor betydning for folk, når de overvejer nyt job. Flere studier påpeger nemlig, at folks økonomiske situation er den største kilde til angst og bekymringer. En pensionsordning synliggør, at din virksomhed er social ansvarlig og drager omsorg for medarbejderne – både, mens de er ansat, men også når de er gået på pension. På den måde bliver der skabt et sikkerhedsnet under arbejdslivet, fordi pensionsordningen skaber tryghed for både dig som virksomhedsejer, dine medarbejdere og deres familier.

Undgå at blive en del af statistikken

Ifølge nærpension vil ca. 25 % af den gennemsnitlige danske arbejdsstyrke miste erhvervsevnen – enten midlertidigt eller varigt – eller dø, inden de fylder 67 år. Hver tredje dansker bliver ramt af kræft, inden de fylder 75 år, og ca. 20 % vil løbe tør for pension allerede 10 år efter, de er gået på pension.

En god pensionsordning kan ikke sikre dine medarbejdere mod sygdom og død, men den kan sikre det økonomiske fundament. En pensionsløsning indeholder nemlig ofte disse forsikringselementer, så medarbejderne er godt dækket – og dermed også din virksomhed – hvis de skulle komme ud for tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald.

Samtidig er det en nem og favorabel måde for dine medarbejdere at spare op til pensionstilværelsen. Det kan måske endda lette nogle omkostninger i deres privatøkonomi, fordi pensionen allerede er en del af lønpakken, og dine medarbejdere i mindre grad har brug for at supplere med en privat pensionsopsparing. Det skaber tryghed og sikkerhed at vide, at ens arbejdsgiver tager hånd om det. Og det giver glade og motiverede medarbejdere.

Gør virksomheden attraktiv

Derfor, brug virksomhedens pensionsordning som en aktiv del af lønpakken, og til at gøre jer attraktiv over for nye medarbejdere og fastholde dem, I allerede har. På den måde står I stærkere i kampen om den nødvendige arbejdskraft.

Har I ikke allerede en firmapensionsordning i virksomheden, eller er det tid til et servicetjek, der skaber overblik over mulighederne, vil jeg råde dig til at kontakte din bankrådgiver, som kender dig og din virksomhed. Langt de fleste banker har samarbejdspartnere på pensionsområdet, og de kan i fællesskab med jer, og de ønsker, du og dine medarbejdere har til, hvad ordningen skal indeholde, sammensætte en unik firmapension tilpasset jer.

2 min

10.11.2023

En god pensionsordning kan ikke sikre dine medarbejdere mod sygdom og død, men den kan sikre det økonomiske fundament. En pensionsløsning indeholder nemlig ofte disse forsikringselementer, så medarbejderne er godt dækket.

Group 125

Jacob Outzen

Pensionsspecialist

Fra os til dig

Artikler om aktuelle emner