Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.NewsArticlePage.

Om banken

25.000 kr. til et samlingssted for hele lokalområdet

1 min

12.09.2023

I Veddum, en landsby i Sydøsthimmerland, har frivillige i Veddum Landsbylaug taget initiativ til at samle midler ind til en bål- og madpakkehytte.

Veddum er et aktivt lokalsamfund med et stærkt foreningsliv, men på deres grønne område i byen manglede der et samlingssted til de mange lokale, der hver dag benytter området.

Derfor søgte Veddum Landsbylaug om midler fra Fonden for Andelskasserne i område Nord til opførelsen af en bål- og madpakkehytte og modtog 25.000 kr. til projektet.

”Med bål- og madpakkehytten har vi nu et attraktivt, udendørs samlingssted. Her kan man gå i tørvejr for regn og skygge for sol. Og så ligger det naturskønt lige i kanten af lysningen i skoven på vores grønne område. Dette projekt er med til, at vores lokalsamfund fortsat blomstrer og trives og er et attraktivt sted for familier at bo. Og det betyder meget i et lille samfund som vores, at vi har et sted at mødes i fællesskabet,” fortæller Leo Korsgaard, medlem af Veddum Landsbylaug.

Bål- og madpakkehytten bliver brugt af byens dagplejere, børnehaven, byens unge og mange af de lokale er også ofte forbi på gåtur, familieudflugt eller lign. Hytten og området vil også blive brugt til at afholde en årlig gudstjeneste under åben himmel.

1 min

12.09.2023

Læs mere om Fonden for Andelskasserne i område Nord