Fitbit Pay

Du behøver ikke længere at spekulere i at skulle passe på din mobil eller pung - lad dem bare blive hjemme og betal direkte fra dit håndled. Med Fitbit Pay kan du betale uden at skulle have betalingskort eller mobil med dig. Kig efter symbolet for kontaktløs betaling som du finder i millioner af butikker i hele verden.

Kom godt i gang med Fitbit Pay

Når du betaler med Fitbit Pay, får dit kort et specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på hverken din enhed, eller hos Fitbit, og bliver heller ikke delt med den butik du har handlet.

Det er nemt at tilføje dit kort til Fitbit Pay. Sådan kommer du i gang:

  • Sørg for at din Fitbit har kontakt til din smartphone via Bluetooth
  • Åbn Fitbit-appen på din smartphone og tryk på "Today" og derefter dit profilbillede
  • Tryk på billedet af din Fitbit-enhed og tryk på "Fitbit Wallet"
  • Vælg kode til at beskytte din Fitbit Pay
  • Indtast dine kort- og personoplysninger
  • Accepter brugervilkår
  • Angiv SMS-kode som sendes til det telefonnummer, som dit pengeinstitut har registreret som værende dit
  • Tryk "Activate on device"

Sådan betaler du med Fitbit Pay

Med Fitbit Pay kan du betale uden at skulle have betalingskort eller mobil med dig. Kig efter symbolet for kontaktløs betaling, og betal direkte fra dit håndled. Har du et Fitbit Ionic eller Versa, aktiverer du Fitbit Pay ved at trykke på din genvejsknap eller swipe fra toppen og ned. På øvrige Fitbit-enheder, tryk på urets venstre knap i 2 sekunder. Tast evt. din kode og vælg kort ved at swipe eller "tappe" på urets skærm. Hold uret henover betalingsterminalen og betal.

Her kan du betale med Fitbit Pay

Du kan bruge Fitbit Pay alle steder, der skilter med dette symbol: