Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikring_750x279.jpg

En ulykke kommer altid uventet. Derfor er det rart, at du ikke skal bekymre dig om, hvordan du kommer videre, hvis du eller familien bliver ramt af en ulykke. En ulykkesforsikring kan komme til at spille en vigtig rolle i tiden efter ulykken.

Helt konkret dækker forsikringen fx udgifter til at få dig transporteret hjem efter ulykken, udgifter til tandbehandling, hvis der er sket noget med dine tænder og eventuelle behandlingsudgifter, indtil det er fastlagt, hvor store mén du har af skaderne efter uheldet.

Ulykkesforsikringen dækker uanset, om du er på arbejde eller har fri.

Standarddækninger

Du er dækket,

  • hvis du bliver skadet efter en ulykke og har brug for behandling hos kiropraktor og fysioterapeut
  • hvis du får varige mén som følge af en ulykke. Hvis méngraden* er 30 % eller mere, får du udbetalt dobbelt erstatning og et engangsbeløb på 50.000 kr. udover den egentlige skadeserstatning
  • hvis du får tandskader forårsaget af en ulykke, som kræver behandling.

*Méngraden er et udtryk for, hvor alvorlige dine mén er ca. 1 år efter ulykken. Jo højere en méngrad du får, jo højere en erstatning vil du få udbetalt.

Tilvalgsdækninger

Du kan vælge ekstra dækninger, som dækker,

  • hvis dine briller eller kontaktlinser bliver beskadiget
  • hvis du kommer ud for en ulykke i forbindelse med farlig sport
  • hvis du er fører af motorcykel, scooter og knallert 45
  • død som følge af ulykke

Det er værd at lægge mærke til

  • Dine børn under 2 år er automatisk dækket, når du tegner en ulykkesforsikring til dig selv. Derefter kan du tegne en børneulykkesforsikring, der dækker, indtil barnet fylder 18 år.

Fordele ved at samle dine forsikringer hos os

  • 0 % i selvrisiko på dine forsikringer, hvis du får en skade, mens du er uden job
  • 5000 kr. i hånden, hvis familiens børn under 18 år får visse knoglebrud
  • Ingen forhøjet selvrisiko på bilforsikringen for familiens børn til og med 25 år, når de låner husstandens bil
  • En garanti der sikrer dig fuld erstatning, hvis din indbosum er sat for lavt.
  • 10 % rabat på alle dine forsikringer.

Læs mere om Købstædernes Forsikrings fordelsprogram for kunder i Andelskassen >>

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.