Sparer du rigtigt op til pension?

Pension.jpg

Nye pensionsordninger giver flere muligheder for opsparing, men betyder også, at man bør være opmærksom på nye regler.

Er du en af de danskere, som har styr på pension?
Så behøver du ikke læse mere.

Men mange danskere har ikke det fulde overblik over deres pensionsordninger. En ny undersøgelse foretaget af Epinion for brancheorganisationen Forsikring & Penge viser, at en femtedel af danskerne ikke ved, hvor meget deres arbejdsgiver indbetaler af deres løn til pension hver måned.

Det kan få store konsekvenser for økonomien, hvis man ikke indbetaler nok til pension.

Derfor er det naturligvis en god idé at få skabt sig et overblik over sine betalingsindbetalinger.


Pensionsinfo
Andelskassen tilbyder grundig pensionsrådgivning. I fællesskab sætter du og banken dine indbetalinger og pensionsordninger sammen, så det passer med din økonomi og dine ønsker.

Du kan se dine pensionsordninger på pensionsinfo.dk, og i forbindelse med rådgivning kan du samtidig sende din pensionsinfo-rapport til din rådgiver.


Hvornår kan du få dine pensionsordninger udbetalt?
Pensionsordninger som er oprettet efter den 1. januar 2018 kan tidligst udbetales 3 år før folkepensionsalderen.

Har du pensionsordninger, der er oprettet tidligere, kan de udbetales enten fra 60 år eller 5 år før folkepensionsalderen.

Se mere her >>


Har du opdaget, at du siden 1. juli har fået mere udbetalt?
Hvis du indbetalinger op til 70.000 kr. på en pensionsordning, så har du siden 1. juli fået mere udbetalt i løn hver måned. Årsagen er, at Folketinget ønskede at gøre indbetaling på pensionsordninger mere attraktiv og derfor hævede skattefradraget for pensionsindbetalinger. Det betyder, at du kan indsætte mere på pensionsordninger.


Nye regler giver større fleksibilitet i forbindelse med udbetaling af pensionsordninger
Ratepensioner kan fremover udbetales over 10 til 30 år.

Aldersopsparing og kapitalpensioner skal senest udbetales p.t. ved 80 år. I takt med, at pensionsudbetalingsalderen stiger, stiger også aldersgrænsen for udbetaling af Aldersopsparing og kapitalpensioner. Er man født i 1965 eller senere, skal man senest have udbetalt aldersopsparingen eller kapitalpensionen, når man bliver 85 år.  

 

Værd at overveje i forbindelse med et pensionsmøde

Er familien sikret økonomisk, hvis du bliver syg eller dør?
Mange familier er afhængige af to lønninger for at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt, at ens pensionsordninger og forsikringer får et servicetjek, så man ved, at familien er sikret, hvis det værste skulle ske.

Eksempelvis har mange sikret sig økonomisk ved arbejdsløshed via a-kassen, men har ikke tegnet en forsikring for tab af erhvervsevne, som dækker, hvis man bliver syg eller kommer til skade, så man ikke længere kan arbejde.

Alt i alt er det vigtigt løbende at kigge sine pensionsordninger og forsikringer grundigt igennem sammen med sin rådgiver.

 

Læs mere om pensionsmuligheder via Andelskassen

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.