Valuta i Andelskassen

Du kan hæve euro i Andelskassens pengeautomater uden at bestille i forvejen. Læs mere her, hvis du skal bruge anden valuta.

Skal du bruge valuta, så husk, at du kan hæve euro i Andelskassens pengeautomater uden at bestille i forvejen. Du kan læse om beløbsgrænserne her:

>> Muligheder i Andelskassens pengeautomater

Skal du bruge et større beløb eller anden valuta, sørg da for at bestille i god tid, gerne 14 dage inden, du skal bruge pengene.

I Andelskassen tilbyder vi følgende typer valuta:

  • EUR (euro)
  • NOK (norske kroner)
  • SEK (svenske kroner)
  • GBP (britiske pund)
  • USD (amerikanske dollars)
  • TRY (tyrkiske lira)
  • CZK (tjekkiske koruna)
  • THB (thailandske bath)
  • NZD (New Zealandske dollars)
  • BGN (bulgarske lev)

Øvrige valutaer tilbydes ikke, da vi oplever meget lav eller ingen efterspørgsel på dem.

Hvis du skal rejse til et land med en anden valuta, og har du brug for at medbringe kontanter, så kontakt din filial. Vi rådgiver vi dig gerne om, hvilken valuta du kan medbringe som alternativ.

Hæv euro i pengeautomaten

Husk, at du kan hæve euro i alle Andelskassens pengeautomater - vælger du at hæve i automaten, er forudbestilling ikke nødvendig.

Vær dog opmærksom på, at pengeautomaterne indeholder et begrænset antal eurosedler - hvis du skal bruge meget store beløb, er det derfor en god idé at bestille.

Hvor meget kan du hæve?

Hvis du er kunde i Andelskassen, kan du hæve op til 10.000 kr. eller tilsvarende beløb i euro i pengeautomaterne hverdage mellem kl. 9.00 - 18.00.

Resten af døgnet (kl. 18.00 - 9.00) kan du hæve op til 6.000 kr. eller tilsvarende i euro. (kræver dækning på kontoen).

Hvis du ikke er kunde, kan du hele døgnet hæve 2.000 kr. eller tilsvarende i euro.

Vær dog opmærksom på, at det kan være nødvendigt at hæve af flere omgange, hvis du skal bruge et stort beløb. Hvis pengene udbetales i 10- og 20- euro-sedler, kan automaten ikke udbetale de store beløb på én gang.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.