Aktionærmøde i Varde 8. marts

1703_Aktionærmøde-Varde-2017192-Edit.jpg

Varde Fritidscenter dannede rammen for en aften med nyt fra banken, uddeling af priser og musikalsk underholdning ved Allan Olsen - 600 aktionærer deltog.

Onsdag den 8. marts havde Andelskassen inviteret aktionærerne i bankens region Vestjylland til aktionærmøde. På aftenens program var bl.a. information om 2016, som blev et rigtig godt år for Andelskassen, der for nylig kunne præsentere et årsregnskab, der fortalte om overskud på 50 mio. før skat.

Derfor var der masser af positive ord fra bankens ledelse, denne aften i Varde Idrætscenter. På programmet var også god mad, prisuddelinger og musikalsk underholdning ved Allan Olsen.

50.000 kr. til lokale ildsjæle

Blandt aftenens højdepunkter var uddelingen af Andelskassens priser, som banken hvert år giver til en række ildsjæle for deres indsats for at skabe glæde og sammenhold lokalt.

Andelskasseprisen gik til Merete Vigen Hansen, som gør et kæmpe arbejde som natur- og kulturformidler af det vestjyske med spydspidsen Naturperlen Filsø i front og med at formidle lokale madvarer fra blandt andet Henne Kirkeby Kro. Med prisen fulgte 5.000 kr. og en unik statuette, skabt af kunstneren Jørgen Pedersen fra Herning.

”Tak til Andelskassen for den fornemme pris og tak til dem, som har peget på mig. Det er en stor ære og meget dejligt, at andre synes om det, man gør,” sagde Merete Vigen Hansen, da hun modtog prisen på scenen.

Foruden Andelskasseprisen uddelte banken tre ’Sammen kan vi mere’-priser på hver kr. 15.000. De gik til Det Danske Spejderkorps i Næsbjerg, Region Varde Elitesport og 4H Børnedyrskuet for Varde og omegn. 

På mødet blev bankens aktionærråd i kreds Vestjylland valgt. Det består nu af: Knud Erik Madsen, Ansager - Claus Eskildsen, Grindsted - Magnus Dahlmann, Ansager - Arne Hermansen, Varde - Erik Hermansen, Ølgod - Ejnar Gammelgaard Jepsen, Outrup - Per Jespersgaard, Varde - Jes Jessen, Varde - Niels Justesen, Varde - Bjarne Madsen, Ølgod - Tonning Sanddal Nielsen, Outrup - Asger Pedersen, Outrup - Steen Steiner Petersen, Outrup - Henny Dahl Skov, Blåvand - Erling Sørensen, Varde - Gunnar Sørensen, Ølgod - Bo Kjær Thomsen, Outrup - Erik Thomsen, Varde - Kim Uglebjerg, Ansager - Per Vestbo, Varde - Jimmy Mølgaard Østergaard, Ansager.

Aftenen sluttede af med, at den landskendte sanger og sangskriver Allan Olsen underholdt de 600 aktionærer, der var mødt op i Varde Fritidscenter.

Aktionærerne blev budt velkommen med smil og påskeliljer i Varde Idrætscenter.

Aktionærerne blev budt velkommen med smil og påskeliljer i Varde Fritidscenter.

Adm. direktør Jan Pedersen, bestyrelsesformand Jakob Fastrup, aktionærrådsformand Knud Erik Madsen og aftenens dirigent, Mikkel Fisker.

Adm. direktør Jan Pedersen, bestyrelsesformand Jakob Fastrup, aktionærrådsformand Knud Erik Madsen og aftenens dirigent, Mikkel Fisker.

Aftenens menu bød på en lækker buffet og kaffe og kage.

Aftenens menu bød på en lækker buffet og kaffe og kage.

Merete Vigen Hansen vandt Andelskasseprisen for sit store arbejde som natur- og kulturformidler.

Merete Vigen Hansen vandt Andelskasseprisen for sit store arbejde som natur- og kulturformidler.

De glade og stolte vindere af Andelskassens priser i Vestjylland.

De glade og stolte vindere af Andelskassens priser i Vestjylland.

Allan Olsen var i hopla denne aften i Varde, og der blevet både grinet, klappet i takt og sunget med fra salen.

Allan Olsen var i hopla denne aften i Varde, og der blevet både grinet, klappet i takt og sunget med fra salen.

Umiddelbart efter mødet samledes aktionærrådet for region Vestjylland for at konstituere sig.

Umiddelbart efter mødet samledes aktionærrådet for region Vestjylland for at konstituere sig.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.