Fremtiden Spirer: Afstemningen er i gang

Fremtiden-Spirer-finale-februar-2016.jpg

Giv din stemme i Andelskassens innovationskonkurrence: Hvem har den bedste idé til at skabe vækst og arbejdspladser lokalt?

En række gymnasier fra Jylland og Fyn deltager i Andelskassens innovationskonkurrence, Fremtiden Spirer. 

Eleverne har arbejdet med iværksætteri og entreprenørskab på undervisningsdage, hvor problemformuleringen lød: "Kom med gode idéer – herunder konkrete forretningsidéer – til, hvordan der kan skabes vækst og arbejdspladser i dit lokale Danmark”. 

Gruppevis har eleverne produceret videoer, som præsenterer deres idéer. Alle videoerne kan ses på fremtidenspirer.dk.

Efterfølgende har lokale dommerpaneler udvalgt de bedste videoer fra hver skole - og nu kan alle stemme på deres favorit-video.

Afstemningen løber fra 2. december kl. 12.00 til den 20. december kl. 12.00.

De tre film, som opnår flest stemmer, går videre til den endelige finale, som afholdes torsdag den 12. januar på Andelskassens hovedkontor.

Her kåres den endelige vinder, som præmieres med 15.000 kr. til klassenkassen.

Stem på din favorit her

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.