Erhverv: Modtag betaling i webshop med Swipp

Nu bliver det muligt at betale med Swipp på nettet.

I dag, onsdag den 12. oktober 2016, lancerer Swipp deres nye løsning Swipp Erhverv Nethandel.

Med Swipp Erhverv Nethandel slipper webshoppens kunder for at skulle finde betalingskort frem eller indtaste et langt kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode, når de handler online. Det eneste, kunden skal huske, er sit mobilnummer og PIN-koden til Swipp.

For indehavere af webshops betyder Swipp Erhverv Nethandel lave transaktionsomkostninger og ikke mindst garanti for betalingen. Webshops med betalingskort eller andre mobilbetalingsløsninger, der er baseret på kort, er kun sikret 1000 kr., hvis kunden ikke har dækning på kontoen.

For at en webshop kan benytte Swipp, skal shoppen have en Swipp Erhverv Nethandel-aftale. Langt de fleste webshops har en PSP (Payment Service Provider), som varetager den tekniske del af betalinger. PSP'erne QuickPay, FarPay, ePay, AltaPay og Kvanto er klar med Swipp fra lanceringen, og Swipp forhandler med andre PSP'er.

Indehavere af webshops skal selv kontakte deres PSP og bede om at få Swipp aktiveret som en betalingsmulighed – og altså lave en Swipp Erhverv Nethandel-aftale med deres pengeinstitut.

Er du erhvervskunde i Andelskassen, og har virksomheden en webshop, så kontakt din rådgiver for at høre om dine muligheder med Swipp Erhverv Nethandel.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.