Randers: Andelskassen flytter

Nellemann-bygningen.jpg

Vi flytter til nye, flotte omgivelser i Nellemann-bygningen fra og med fredag den 20. maj.

Andelskassens filial i Randers flytter til nye og bedre omgivelser. Vi flytter dog ikke så langt, idet vores nye lokaler er i Nellemann-bygningen på hjørnet af Tørvebryggen og Hospitalsgade, blot 300 m fra vores nuværende adresse.

Ved samme lejlighed flytter vi sammen med Andelskassens Erhvervscenter Østjylland: Erhvervscenteret vil have til huse på 1. sal og kommer til at indbefatte alle vores østjyske erhvervsrådgivere - således samler vi også de rådgivere, som i dag har arbejdsplads i Hobro eller Aarhus.

Vores "flytteplan" ser sådan her ud:

  • Onsdag den 18. maj: Sidste åbningsdag i Vestergade

  • Torsdag den 19. maj: Flyttedag (filialen i Randers holder lukket)

  • Fredag den 20. maj: Vi åbner i Nellemann-bygningen og fejrer det med en festlig åbningsreception

Udover at du fremover kan træffe os på adressen Hospitalsgade 10, vil flytningen ikke få praktisk betydning for dig som kunde. Du beholder din nuværende rådgiver, og vi kan fortsat kontaktes på de samme telefonnumre og mailadresser.

Vores pengeautomat flytter også med til Nellemann-bygningen, og du vil kunne benytte den som hidtil.

Åbningsreception fredag 20. maj
Vi fejrer flytningen med en festlig åbningsreception fredag den 20. maj, hvor alle kunder og andre interesserede er velkomne fra kl. 13.00 – 16.00.

Vi har balloner og gratis slush ice til alle børn, og mellem kl. 13.00 og 14.00 får vi besøg af borgmester Claus Omann Jensen, som indvier vores nye bygning officielt.

Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen i vores nye, flotte omgivelser fra fredag den 20. maj.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.