Ny rådgiver i Andelskassen i Randers

Den 1. marts havde Mette Svith første arbejdsdag i Andelskassen i Randers, hvor hun fremover skal fungere som rådgiver for private kunder.

 Mette Svith er ny kunderådgiver i Andelskassen i Randers. 

Andelskassen i Randers har lige nu til huse på Vestergade 10, men flytter snart i større lokaler i Nellemannbygningen. Forinden flytningen udvider Andelskassen teamet med endnu en kunderådgiver, idet de byder velkommen til 29-årige Mette Svith, som kommer til Andelskassen fra en stilling som souschef i Østjydsk Banks afdeling i Spentrup.

Mette Svith har knap 10 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor hun også har efteruddannet sig – senest har hun færdiggjort HD 2. del i finansiel rådgivning. Hun kommer således til Andelskassen med bred viden og solid erfaring i rygsækken, og da hun er bosiddende i Randers, har hun også et godt lokalkendskab.

Mette Svith glæder sig til det nye, spændende kapitel i sin karriere og til at rådgive Andelskassens kunder om alt inden for pension, bolig og investering. Desuden påbegynder Mette en kunde- og pensionsuddannelse i Andelskassen, som ruster hende til at varetage rådgivning af Privat Banking-kunder.

Privat bor Mette Svith i Kristrup sammen med sin kæreste og lille datter. Fritiden bliver blandt andet brugt på løb og spinning – mange vil sikkert genkende hende som spinning-instruktør i Fitness DK og Romalt Fitness.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.