Fremtiden spirer: Finalisterne er fundet

Web_750x279px.jpg

14 udvalgte skoleklasser i Jylland og på Fyn har deltaget i Andelskassens innovationskonkurrence. Nu er finalisterne fundet.

Fra den 27. november til den 18. december kl. 12.00 har alle interesserede kunne stemme på deres favoritidé i Andelskassens innovationskonkurrence, Fremtiden Spirer. De 14 deltagende gymnasie- og handelsskoleklasser har præsenteret deres idéer gennem små videofilm på fremtidenspirer.dk. Afstemningen er nu slut, og vi kan kåre finalisterne.

Følgende tre grupper fik flest stemmer, og er derfor inviteret til bankens hovedkontor i Hammershøj den 2. februar i forbindelse med afholdelse af finalen.

  •          TeamMeUp – Aarhus Business College Vejlby Centervej (Risskov)
  •          Nyt byområde – Rybners Handelsskole (Esbjerg)
  •          Gjellerup Hus – Herningsholm Erhvervsgymnasium (Herning/Ikast)

Hovedpræmien er 15.000 kr. til klassen. 

Et lille wildcard …

Vi kan se, at de tre film, som har opnået flest stemmer i afstemningen, ikke er 100 % i overensstemmelse med de film, der rent faktisk har fået flest visninger. Vi har derfor besluttet at uddele et wildcard til de to film, der har fået flest visninger og derfor med rette har gjort sig fortjent til en plads i finalen til en dyst om bonuspræmien.  

Det drejer sig om:

  •          Andelsgården Aarhus – Aarhus Business College Viemosevej (Viby J.)
  •          Provinsen – 2.E fra Tradium Randers

Disse to grupper bliver således også inviteret med til den endelige finale.

Fremtiden Spirer – også i 2016

Til foråret igangsætter vi en ny omgang Fremtiden Spirer. Vi glæder os meget til at besøge en række 8. klasser i løbet af marts og april, hvor ca. 10 – 12 klasser får mulighed for en lærerig dag med fokus på samarbejde, entreprenørskab og problemløsning.

Læs mere om Fremtiden Spirer her.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.