Landbruget: Tidens robuste branche

kornmark.jpg

Af Jan Ib, landbrugsdirektør

Nej, det er ikke en overskrift, man læser særligt ofte. Og det er såmænd forståeligt nok: Mælkepriserne kører op og ned, kødproduktionen rammes af udenlandske kriser, miljøorganisationer presser på, markerne oversvømmes, og de nødvendige generationsskifter er umulige at finde penge til.

Der er masser af kedelige historier – nogle sande, andre mindre sande – og i Danmark har vi efterhånden en lang tradition for at være negativt stemt over for landbruget; der er altid et eller andet galt.

Alligevel tillader jeg mig at kalde branchen robust. Ikke bare fordi jeg er optimist på landbrugets vegne – sandt, det er jeg – men også fordi den moderne landmand er så meget mere i dag, end han var engang.

Bedrifterne ændrer sig, landbruget består

Jeg anerkender, at der er spekulationer om, hvorvidt landbruget vil eksistere i Danmark om 10-15-20 år. Jeg er dog ikke i tvivl: Landbruget forsvinder ikke, men vil naturligvis ændre sig.

Selv om landbruget vil se markant anderledes ud om 20 år, så er vores tradition for kvalitet og teknologisk udvikling en konkurrencefordel, man ikke sådan lige vipper af pinden, og det gør mig optimistisk.

Lige nu er jeg optimist, fordi jeg kan se, at de dygtigste landmænd stadig tjener penge i dagens pressede marked. Og jeg er optimist, fordi jeg kan se, at den yngre generation af landmænd ganske enkelt er virkelig dygtige. Derfor mener jeg også, at landbruget nemt kan gå hen og blive tidens robuste branche.

Landbruget er ikke, som det var engang

Kigger vi historisk på det, så er der ingen tvivl om, at landbruget gennem årene har tabt enorme summer. Investorer har tabt penge, banker er krakket, og mange landmænd er endt i gældshuller så dybe, at det vil tage dem resten af livet blot at klatre halvvejs op igen.

Særligt i 2008-2009, hvor det hele ramlede, blev det tydeligt, at der havde været noget galt med branchen i rigtig lang tid. Ikke bare selve landbrugene, men også i måden, hvorpå hele opturen blev finansieret.

Dengang kiggede vi kun på egenkapitalen i et landbrug, når vi skulle vurdere, om vi ville gå ind i finansiering. For bankerne var det en kamp mod tiden, for vi vidste, at hvis vi tøvede blot et øjeblik med at byde landmændene velkommen som kunder, så var de allerede hoppet over til et andet pengeinstitut.

Så ramte finanskrisen, og jeg skal love for, at vi lærte vores lektie. Jeg var med hele vejen og husker det tydeligt.

Den vigtigste faktor for succes: Landmanden selv

Vi havde i vores iver over, hvor godt det gik, simpelthen glemt det allervigtigste i vores vurdering af landbrugene. Vi havde glemt at kigge på, hvem det var, der ville låne penge: Hvem var landmanden, og hvem var hans familie og rådgivere? Hvem lyttede han til, når han skulle træffe beslutninger, og hvordan fremtidssikrede han sin bedrift?

Det er egentligt underligt, for havde det været enhver anden erhvervsvirksomhed, så havde vi uden tvivl været mere grundige i vores vurdering af, hvilke personer der havde indflydelse, og hvordan deres vækstambitioner så ud.

Altså, er det den læring, vi har bragt med os fra de smalle år i landbruget. Det er den læring, som kommer os til gode lige nu, hvor samfundet igen er presset, og jeg må blot konstatere, at landmændene er blevet dygtigere til at drive forretning.

Landbrugets stabilitet ligger i virksomhedsmodellen

Bedrifterne er blevet mere stabile, fordi vi bevæger os væk fra det klassiske familielandbrug, og tættere på en almindelig erhvervsvirksomhed. En erhvervsvirksomhed, som tænker i langsigtede mål, agil markedstilpasning og i en “lean” og effektivitetsfokuseret tilgang til driften.

Vi bevæger os ganske enkelt fra “slægtsgård” til “fødevareproducent”, og det er en udvikling, som får afgørende betydning for fremtidens landbrug i Danmark.

Med udviklingen mod “fødevareproducenter”, ser jeg en generel robusthed i landbruget, og mener, at den eneste rigtigt store udfordring nu og i fremtiden bliver at finansiere de unge landmænds indtræden i branchen. En finansiering som kan og skal løftes i samarbejde mellem pengeinstitutter, investorer og kreditforeninger, hvis vi ønsker, at Danmark også i fremtiden skal have en sund og bæredygtig landbrugssektor.

De dygtigste overlever

Ja, vi kommer til at se svingende priser på grund af verdensøkonomien, og ja, vi kommer til at opleve nye, dybe kriser. Alligevel er jeg ikke nervøs.

Den dygtige landmand har allerede lært at håndtere usikkerhederne i markedet, og den dygtige landmand tjener stadig penge. Den dygtige landmand har allerede en robust forretning, og når jeg skuer til de yngre landmænd, tegner der sig et billede af en kompetent og enormt dygtig generation, som vil føre Danmarks stolte tradition for kvalitet, bæredygtighed og teknologisk udvikling i landbruget videre ind i fremtiden.