Med investeringskikkerten rettet mod 2020

Kikkert.jpg

Af Jens Kronvold Sørensen, direktør for Banking Services

Allerede i årtiets første snart to måneder har vi været vidne til begivenheder, der påvirker markederne og den globale politik. Med en flyvende start har vi altså taget hul på et spændende år for investorer, hvor jeg personligt ser frem til mange af de begivenheder, som kommer til at sætte dagsordenen både for aktiemarkederne og for verdens fremtid.

Som investor er det helt naturligt at kigge mod vest og på, hvad USA foretager sig, og i år bliver ingen undtagelse, selvom også de europæiske anliggender kommer til at spille en rolle for de finansielle markeder.

I denne artikel tager vi et kig i krystalkuglen og peger på nogle af de ting, som vi forventer vil tegne investeringsåret for os.

Hvordan ender handelskrigen med Kina?

Den 15. januar underskrev den amerikanske præsident Donald Trump og Kinas vicepremierminister Liu He første fase af en mulig handelsaftale mellem Kina og USA.

Mens vi gennem hele sidste år var vidne til en gradvis ”oprustning” i handelsstriden mellem de to stornationer, hvor en række sanktioner blev vedtaget fra begge sider, så er delaftalen første skridt mod en deeskalering af handelskonflikten.

For de finansielle markeder bliver det interessant at følge udviklingen, fordi både delaftalen og en eventuelt endelig handelsaftale mellem Kina og USA vil give et løft til begge sider med øget eksport mellem de to nationer.

Hvad, vi ikke ved endnu, er, hvordan og hvornår en endelig handelsaftale falder på plads. Der er nemlig flere benspænd, som kan trække aftalerne i langdrag. Her tænker jeg både på det forestående amerikanske præsidentvalg og på, at Trump har givet sin støtte til demonstranterne i Hongkong, hvilket Kinas ledelse ser som en uvelkommen indblanding i deres interne anliggender.

Om Kina kommer til at trække forhandlingerne i langdrag, afhænger nok af, hvad de amerikanske meningsmålinger forudsiger om valgets udfald.

Hvem løber med sejren i USA?

Jeg mener faktisk, at det amerikanske præsidentvalg den 3. november er lidt af en joker. Det er nemlig ikke kun valgets udfald, der kommer til at have indflydelse på, hvordan markederne reagerer. Jeg forventer også, at tiden op til valget bliver usikker, særligt hvis meningsmålingerne svajer lidt fra side til side.

Valgets udfald kan være helt afgørende for, om handelsaftalen med Kina falder på plads, eller om vi kommer til at se endnu en eskalering af konflikten. Og sådan som billedet er i øjeblikket, så er der jo relativt dødt løb mellem Republikanerne og Demokraterne, selvom sidstnævnte så ud til at ligge i front i 2019.

I forhold til Kina er det heller ikke helt lige meget, hvem af de demokratiske kandidater, der ender som præsidentkandidat. Bliver det Joe Biden, kunne jeg godt forestille mig, at Kina vil trække forhandlingerne om handelsaftalen i langdrag, fordi de forventer at kunne få en bedre aftale, hvis det er Joe Biden, der skal sætte den endelige underskrift.

Bliver Demokraternes kandidat derimod Elizabeth Warren, og står hun godt i meningsmålingerne op mod præsidentvalget, så kunne jeg godt forestille mig, at Kina foretrækker at indgå aftalen med Trump, fordi Warren ønsker at føre en hårdere linje over for Kina.

I skrivende stund peger pilen mere i retning af Sanders. Det kan dog ikke udelukkes, at der kommer en”outsider” ind fra siden i form af Buttigieg eller Bloomberg, hvor ikke mindst deres udenrigspolitik står mere uklart.

Og endelig, hvis meningsmålingerne op mod præsidentvalget peger på, at Trump får yderligere fire år i Det Hvide Hus, så har Kina også en interesse i at færdiggøre forhandlingerne allerede inden den 3. november. Trump har nemlig meldt ud, at det vil blive dyrere for Kina, hvis de trækker tiden til den anden side af valget. Han er jo også selv interesseret i, at aftalen underskrives, før folk skal til stemmeurnerne, så han også kan bruge succesen i sin valgkamp, og så han får den aftale, han ønsker.

Hvordan bliver briternes exit?

Vender jeg blikket tilbage til Europa, er det klart, at særligt én begivenhed træder frem: Brexit. Med De Konservative og Boris Johnsons storsejr ved det britiske parlamentsvalg i november sidste år er der lagt i brændeovnen til nogle hårde forhandlinger mellem Storbritannien og EU.

Selvom Storbritannien officielt er trådt ud af EU, står man stadig foran et kæmpe arbejde i at få en handelsaftale på plads inden den fastsatte deadline ved udgangen af 2020. Med kun lidt over 10 måneder til at udfærdige sådan en aftale, må jeg sige, at projektet synes noget ambitiøst, hvis ikke umuligt.

Skulle Boris Johnson ønske en udsættelses af aftalefristen, så skal det meldes inden den 1. juli, men umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at Johnson vil bede om længere tid. Snarere tværtimod. Johnson vil have et “clean cut”, også selvom det måske betyder, at Storbritannien træder ud af den Europæiske Union uden en aftale. Hvis det sker, så bliver det WTO’s internationale regler, der kommer til at regulere handlen mellem Storbritannien og EU, ligesom hvis der var tale om ethvert andet tredjeland.

Uanset om Brexit bliver med eller uden aftale, så kommer det til at kunne mærkes på markederne. Jeg forventer, at markederne vil reagere på den nervøsitet, der kan opstå op mod skæringsdatoen den 1. juli, hvor det bliver afgjort, om Johnson spørger efter forlængelse. På samme måde vil der komme reaktioner umiddelbart i kølvandet på denne dato, når markederne finder ud af, om man skal ruste sig til et hårdt Brexit.

Skal pengepolitik eller finanspolitik vise vejen?

Kigger vi på resten af Europa, så begynder vi at se, at centralbankerne får sværere og sværere ved at påvirke samfundet via pengepolitikken. De kan ganske enkelt ikke rigtigt sænke renterne mere, for det er også begrænset, hvor negativ renten kan blive og samtidig have en positiv effekt. Centralbankerne er altså ved at løbe tør for geværgreb, der skal holde gang i samfundet.

Det betyder, at der i flere lande måske skal føres en mere ekspansiv finanspolitik, og at det kan kræve flere reformer rundt omkring.

Jeg kan altså godt forestille mig, at vi i 2020 begynde at se et skifte fra, at fokus har været på centralbankerne og pengepolitikken til, at det bliver politikerne, der må i arbejdstøjet og bruge en mere ekspansiv finanspolitik til at sænke afgifter, foretage investeringer eller hæve det statslige forbrug for at holde det historisk lange opsving i gang.

Hvis dette bliver aktuelt, kunne man jo håbe på, at vi ser effekterne af de seneste års intense fokus på bæredygtighed, og at investeringerne kommer til at ligge i fx at omdanne energisektoren til grøn energi. Det vil for eksempel have en relativt stor betydning for aktiemarkederne, hvis et land som Tyskland beslutter sig for at opføre flere og større vindmølleparker og således både skabe flere arbejdspladser og samtidig underbygge den bæredygtige agenda.

Ramler vi ind i en ny økonomisk krise?

Det korte svar er nej. Det forventer jeg i hvert fald ikke. Selvom der i nogle år har været talt om, at nu må opsvinget snart få en ende, så er der ikke noget, der lige nu tyder på, at en recession står for døren.

2019 var et fantastisk år som investor, og det må forventes, at afkastene bliver mindre i 2020. Men hvor man i starten af 2019 forudså, at 2020 kunne blive året for en recession, så ændrede det billede sig hen mod slutningen af 2019.

Billedet er sådan set det samme nu, for selvom det økonomiske opsving har varet længere end nogensinde før, så dør sådan et opsving jo ikke af alderdom. Det dør, fordi der er nogle ubalancer i økonomien, og de ubalancer ser vi ikke i økonomien lige nu. Så nej, vi tror ikke, at vi rammer en ny økonomisk krise i 2020.

Det handler om at have is i maven

Ja, vi ser frem mod et år, hvor begivenhederne kommer til at være toneangivende for det næste årti. Alligevel er det allerbedste råd til investorer, at de skal tage det roligt og lade være med at gå i panik.

Selvom du vil opleve, at markederne reagerer på de begivenheder, vi står over for, så gælder det om at holde sig til sin investeringsstrategi. Markederne skal nok falde til ro igen, og man kan alligevel ikke nå at reagere, når der er så mange geopolitiske elementer i spil. Man vil altså nemt komme til at gå ud af markedet på et uheldigt tidspunkt og måske gå ind igen på et endnu værre.

Så ja, hold dig til din strategi.

Det er umuligt at vide, hvem eller hvad Donald Trump angriber i sit næste tweet, og det er umuligt at holde sig på forkant med både Mellemøsten, Kina, Indien, USA, Europa, ja, og resten af verden, på samme tid.

Som investor anbefaler jeg altså, at du slår koldt vand i blodet, kigger langsigtet og sørger for og stoler på, at din portefølje er sammensat på en måde, så du ikke rammes af de forudsigelige og uforudselige udsving, der kommer.