Hvad sker der med renten, hvis inflationen ryger i vejret?

Inflation_rente.png

Af Robert Krogh Lauridsen, afdelingsdirektør Formue og Investering

Ét af de varmeste temaer på den økonomiske scene for øjeblikket er spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske med renteniveauet og inflationen. Ser vi, efter en lang periode med lave renter, ind i en ny tid med væsentligt højere renteniveau på grund af den stigende inflation, eller er det et forbigående fænomen?

Den perfekte storm
Centralbankerne har gennem længere tid foretaget støtteopkøb på obligationsmarkedet. Det blev gjort for at tilføre likviditet til markedet – der blev med andre ord ført en lempelig pengepolitik. Samtidig har politikerne over en bred kam, i et forsøg på at mindske de negative økonomiske konsekvenser af COVID-19, valgt at føre en ekstrem ekspansiv finanspolitik for at holde hjulene i gang og efterspørgslen oppe. Det er sket i form af de såkaldte ”helikopterpenge” til borgerne (herhjemme udbetaling af feriepenge) samt massive hjælpepakker til erhvervslivet. Nu, på bagkant af nedlukningen, hænger effekterne imidlertid ved, fordi flere støtteordninger er blevet forlænget trods genåbning af samfundene, hvilket resulterer i en ”ketchupeffekt” (overefterspørgsel).

Når disse ingredienser blandes, har vi opskriften på ”den perfekte storm”, kort sagt en overnaturlig efterspørgsel og et udbud, der ikke kan følge med. Det er denne storm, som har ført til den nuværende komponentmangel inden for flere brancher samt de mange prisstigninger inden for stort set alle sektorer.

Et økonomisk paradoks
Hidtil har kriser været lig med økonomisk nedgang. Men denne gang er det anderledes. For takket være helikopterpenge og hjælpepakker er befolkningerne globalt faktisk samlet set blevet rigere under COVID-19 krisen, hvilket er et økonomisk paradoks.

Resultatet er flaskehalse og mangel på arbejdskraft. Hertil kommer fragtudfordringer på grund af nedlukninger af grænser og havne, hvilket gør det vanskeligere og dyrere at flytte materialer, råvarer og færdigvarer rundt i verden. Prisen på at sejle en container fra Kina til Europa er eksempelvis seksdoblet på blot et år, og prisstigningen sendes i væsentligt omfang direkte videre til forbrugerne. Råvarer er steget kraftigt – lige fra korn og kul til stål og bomuld, og det er blevet dyrere at tanke sin benzin- eller dieselbil. Samtidig stiger el- og gasprisen, fordi det i en periode har blæst mindre i Danmark og regnet mindre i Norge og Sverige, hvilket har resulteret i lavere strømproduktion – samtidig med at efterspørgslen på el kun er stigende, fordi produktionen er i højeste gear alle steder for bare tilnærmelsesvist at kunne følge med efterspørgslen.

Den nuværende situation er altså resultatet af, at en stribe faktorer på samme tid har udviklet sig i en ugunstig retning, og dermed har forårsaget den stigende inflation. Forbrugernes svar på prisstigningerne vil være mådehold samt nedsættelse og udskydelse af forbrug, hvilket i løbet af 3-6 måneder vil medvirke til at forbedre balancen mellem udbud og efterspørgsel. Af den grund forventes inflationen igen at falde, og derfor stiger renterne ikke markant.

Som tingene ser ud, regner vi ikke med at se markante stigninger fra det nuværende niveau. Vi forventer derimod, at både råvarepriser og fragtrater vil falde langsomt igen. Det er investeringers naturlov at flyde derhen, hvor der er behov, og hvor der kan tjenes ekstra gode penge. Det resulterer i øget udbud og dermed faldende priser. Hvor meget priserne falder, afgøres af den fremtidige vækst, og ifølge prognoserne bliver væksten i 2022 lavere, end vi har oplevet i 2021, hvilket underbygger forventningen om lavere inflation.

Log på netbank

Netbank PRIVAT Netbank ERHVERV
For dig med MitID:

Log på netbank

MitID Privat MitID Erhverv