Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.ArticlePage.

Erhverv

Tænk bæredygtighed ind i strategien

2 min

31.03.2023

At gøre bæredygtighed til en del af forretningen og strategien kan virke uoverskueligt. Hvor skal man starte, hvad er vigtigst, og hvad siger lovgivningen? De spørgsmål behøver du som virksomhed ikke at stå alene med.

Øget ansvar – flere krav

Vi har alle et ansvar for at fremme bæredygtigheden, og fremover vil alle blive mødt af endnu flere krav. Fra kunder, samarbejdspartnere og samfundet omkring os. Gennemsigtighed i hele værdikæden er afgørende. Alle skal kunne se, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi står for. Det gælder store som små virksomheder. I alle brancher. Krav og fokus kan være forskelligt fra branche til branche, men overordnet set skal vi alle være mere bevidste om alt fra underleverandører og produktion til trivsel og arbejdsmiljø.

Men bæredygtighed handler om mere end bare krav. Det er først og fremmest muligheden for at gøre en forskel for klima, miljø og mennesker. Samtidig giver det mulighed for, at du får taget gode dialoger med kunder, samarbejdspartnere og investorer. Om, hvad der er vigtigt for dig og din virksomhed. Det bliver derfor en vigtig del af din forretningsstrategi og markedsføring – og kan i sidste ende gøre en forskel på bundlinjen, hvis du formår at positionere dig positivt.

Brug dit netværk og få rådgivning

Det positive er, at der er flere aktører, der tilbyder rådgivning og sparring. Er du i et erhvervsnetværk, er der formodentlig flere, der sidder i samme situation som dig, og en god idé er at tage dialogen der. Din brancheforening vil også kunne vejlede dig, lige som du kan søge rådgivning i lokale og regionale erhvervshuse, hos private aktører og rådgiveren i din bank, som kender dig og din virksomhed rigtig godt.

At bæredygtighed fylder mere og mere hos vores kunder, oplever vi tydeligt som bank. Og vi kommer i fremtiden til at rådgive mere om, hvad man skal have øje på i forhold til bæredygtighed både i forhold til klima og det sociale ansvar.

Selv om vi her har at gøre med områder, som ikke er direkte finansielle data, spiller vi som rådgivere og finansielle sparringspartnere en væsentlig rolle for vores kunder. Vi mærker, at de er bevidste om, at de skal påtage sig ansvar, for ikke at blive fravalgt af kunder og investorer. Fokus på bæredygtighed er med andre ord blevet en nødvendighed for at have ”license to operate”.

Ingen kan alt – men alle kan lidt

Alle ved efterhånden, at de skal gøre noget. Nogle har måske skiftet til LED belysning og påbegyndt affaldssortering, mens andre er markant længere. Det, vi oplever som den største udfordring for virksomhederne, er manglende viden om bæredygtighed generelt – hvad det indebærer, og hvor bredt det er. Så der er et behov for at få sparring og vejledning. 

Tidligere var den gennemgående holdning ”what’s in it for me”, og det var udelukkende noget, man satte fokus på, fordi man skulle eller burde. I dag ser vi, at virksomhederne gerne vil arbejde med bæredygtighed. Der er en høj grad af velvilje og engagement, og mange er nysgerrige for at komme videre.

Nysgerrigheden er altafgørende. Jo mere nysgerrig man er, desto mere rykker man sig, og desto dybere går man ind i det. Når det bliver tydeligere, hvem man er, og hvad man står for, opnår man bedre relation til kunder og samarbejdspartnere.

Tag ansvar – søg sparring

Vores bedste råd til at sætte skub i arbejdet med at gøre bæredygtighed til en del af forretningsstrategien er at søge sparring og rådgivning fra aktører, som har viden, overblik over mulighederne eller kan henvise til andre eksperter. Et sted at starte er at gå til sin bank.

2 min

31.03.2023

Fokus på bæredygtighed er med andre ord blevet en nødvendighed for at have ”license to operate”.

Group 125

Fra os til dig

Artikler om aktuelle emner