Akqa.Andelskassen.Core.Entities.Models.PublishedContentModels.ArticlePage.

Erhverv

Er erhvervsleasing noget for din virksomhed?

1 min

31.03.2022

Leasing kan være lidt af en jungle at finde rundt i, da der findes forskellige typer af kontrakter. Det kan dog godt betale sig at undersøge leasingområdet nærmere, og for mange erhvervsdrivende kan netop erhvervsleasing være en fordel.

Der er ofte store udgifter forbundet ved at købe et aktiv - som eksempelvis en bil, varevogn eller en maskine, da man skal betale hele beløbet på én gang. Ved at lease spreder man til gengæld betalingen ud over en længere periode med faste månedlige betalinger, og det giver en større økonomisk forudsigelighed i virksomheden.

Vælger man at lease et aktiv, sænker man kapitalbindingen og kan samtidig drage fordel af fradrag og beskatning. Ved leasing har man nemlig intet momsudlæg, men fuldt skattefradrag.

I tillæg hertil får man fuld brugsret på aktivet - ligesom hvis man havde købt det.

Leasing giver dermed større mulighed for, at man kan bruge virksomhedens likviditet andre steder i virksomheden. Det kan særligt være en fordel, hvis man har planer om at udvide virksomheden, da man kan fokusere på at bruge likviditeten til at få sin virksomhed til at blomstre og udvikle sig.

Beslutningen om at lease et eller flere aktiver ligger naturligvis i sidste ende hos dig som virksomhedsejer, men det kan betale sig at undersøge mulighederne nærmere. Er du i tvivl, kan du altid kontakte din bankrådgiver eller din banks specialist på leasingområdet, så du kan blive godt klædt på til, om erhvervsleasing er noget for dig og din virksomhed.

1 min

31.03.2022

Beslutningen om at lease et eller flere aktiver ligger naturligvis i sidste ende hos dig som virksomhedsejer, men det kan betale sig at undersøge mulighederne nærmere.

Group 125

Fra os til dig

Artikler om aktuelle emner