Aktionærmøder 2019

Billede_AksDK_750x279.jpg

Aktionærmøder i Danske Andelskassers Bank 2019

Møderne holdes således (klik på det enkelte møde for at se indkaldelsen som PDF):

5. marts      Aktionærkreds Østjylland, Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro
                   Tilmeldingsfrist: 1. marts 2019

5. marts     Aktionærkreds Midtjylland, Hobro Idrætscenter, Amerikavej 22, 9500 Hobro
                   Tilmeldingsfrist: 1. marts 2019

7. marts     Aktionærkreds Fyn, Svendborg Idrætscenter, Ryttervej 70, 5700 Svendborg
                   Tilmeldingsfrist: 1. marts 2018

11. marts    Aktionærkreds Sydjylland, Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre
                   Tilmeldingsfrist: 7. marts 2018

11. marts    Aktionærkreds Vestjylland, Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre
                   Tilmeldingsfrist: 7. marts 2018

19. marts    Aktionærkreds Sønderjylland, Augustenborg Hallen, Kettingvej 19A, 6440 Augustenborg
                   Tilmeldingsfrist: 15. marts 2018

Alle steder starter aktionærmødet kl. 18.00, hvor banken byder på en varm ret, øl og vand. Herefter er dagsordenen som følger: 

  1. Velkomst
  2. 2018 i Danske Andelskassers Bank
  3. 2018 i aktionærkredsen
  4. Valg af medlemmer til aktionærrådet
  5. Uddeling af Andelskasseprisen og Sammen kan vi mere-priserne 2019 i aktionærkredsen
  6. Evt.


Der vil være mulighed for at stille spørgsmål efter de enkelte præsentationer.

Tilmelding

Som aktionær er du automatisk medlem af en af Danske Andelskassers Banks seks aktionærkredse – Østjylland, Midtjylland, Vestjylland, Sydjylland, Sønderjylland eller Fyn. Du har mulighed for at tilmelde dig mødet i den kreds, du er en del af.

Det kan ske ved at følge dette link (vi åbner for tilmelding den 12. februar kl. 08.00):

Tilmelding til aktionærmøde

Hvis du ønsker at skifte aktionærkreds og tilmelde dig mødet i en anden kreds, er der også mulighed for det. Skifte af aktionærkreds kan ske via linket herunder, og det skal ske før tilmelding til aktionærmøde.

Skifte af aktionærkreds

Bemærk: Der er et begrænset antal pladser til aktionærmøderne, hvorfor tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding fremgår ud for hvert aktionærmøde ovenfor, og du får tilsendt et adgangskort, der skal medbringes til aktionærmødet. Der er mulighed for at modtage adgangskortet pr. mail.

Valg til aktionærråd

Opstillingsfristen var den 15. januar 2019, og antallet af kandidater matcher i alle aktionærkredse det antal aktionærrådsmedlemmer, bestyrelsen har besluttet sig for. De opstillede kandidater vælges derfor ved fredsvalg, og der vil ikke ske afstemning på årets aktionærmøder. Læs evt. mere om afstemningsreglerne længere nede på denne side, og se kandidaterne i indkaldelserne ovenfor.

Underholdning

Til arrangementerne i Hobro, Svendborg og Årre vil der være underholdning ved forfatter, foredragsholder og tidligere drabschef ved Københavns Politi, Ove Dahl. Til arrangementet i Augustenborg vil der være underholdning ved skuespiller Jens Jacob Tychsen alias Hr. Weyse i "Badehotellet".

Regler for afstemning på aktionærmøder

Jf. ovenfor skal der ikke ske afstemning på årets aktionærmøder.

Såfremt dette ville være tilfældet – eller eksempelvis bliver tilfældet i 2020 – følges de regler, der er fastsat i bankens vedtægter og i det af bestyrelsen vedtagne valgregulativ.

Ordinær generalforsamling

Danske Andelskassers Banks ordinære generalforsamling holdes 25. april 2019. Indkaldelse til denne vil blive udsendt særskilt. 

Vel mødt!

Få din invitation til aktionærmøderne på mail.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

Vi begynder dog først, når du klikker dig videre til næste side. Ønsker du at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du slår cookies fra, kan du ikke bruge de funktioner, som forudsætter, at hjemmesiden kan huske dine valg. Læs mere om cookies.