18 år – og hvad så …?
Uddannelse, job, bil, flytte hjemmefra, rejse til udlandet … Det er kun dig selv, der ved, hvad der er rigtigt for dig at vælge. Andelskassen står klar på sidelinjen for at hjælpe dig med økonomien, så du kan få det hele til at lykkes.
Når du fylder 18 år, er der en masse muligheder, der åbner sig for dig. Nogle gange kan det næsten føles som om, der er for mange ting at tage stilling til. For det er typisk, at man i årene omkring sin 18 års fødselsdag kommer til at træffe nogle valg, der kan være ret afgørende.
Penge må der til
Uanset hvilke planer, du har, kan det være en god idé at få nogle gode råd om, hvordan du får penge til det, du ønsker dig. Derfor vil du – når du fylder 18 år – blive indkaldt til et møde af din rådgiver i Andelskassen. Der det, vi kalder en 18 års samtale. Det kan måske godt virke lidt overvældende sådan at skulle til møde i banken, men det er et helt stille og roligt møde, hvor du snakker med din rådgiver om dine planer. Tanken er, at jo bedre din rådgiver kender dig og dine ønsker, jo bedre bliver de løsninger, Andelskassen kan sammensætte til dig. Det handler simpelthen om, at du bliver klædt godt på til fremtiden rent økonomisk.
Det kan også sagtens være, at du til mødet sammen med din rådgiver finder ud af, at du lige nu ikke har det store behov for de ting, Andelskassen kan tilbyde. Så aftaler I bare et møde et eller to år ude i fremtiden, og så ser I, hvor du står på det tidspunkt.
18 års samtale i Andelskassen - det kan du forvente:
- Din rådgiver fortæller lidt om sig selv og om Andelskassen
- Du fortæller lidt om dig selv: Dine interesser, dine planer og ønsker til fremtiden
- Du får tilbudt Visa/Dankort, Webbank, Mobilbank og SMS Service – alt sammen gratis.
- Du underskriver en samtykkeerklæring, som tillader Andelskassen at kontakte dig på mail eller sms
- Du får din egen kundemappe med fra mødet
Husk:
- Du har din egen ungdomsrådgiver i Andelskassen, som du altid er velkommen til at ringe eller maile til.
- Du må gerne tage din mor eller far med til mødet i Andelskassen – det er der mange, der gør!