Begunstigelse
Det er vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have pengene fra dine pensionsordninger, hvis du dør inden pensionsordningen er udbetalt. På den måde kan du selv påvirke, hvem der skal have pengene.
Som udgangspunkt er ”Nærmest pårørende” indsat som begunstiget, den nærmeste pårørende er, i prioriteret rækkefølge, følgende:
· Ægtefælle
· Samlevere – som opfylder vise betingelser *)
· Arvinger i følge testamente
· Arvinger i henhold til arveloven
· Boet
Hvis pensionsordningen/livsforsikringen er etableret før 1. januar 2008 er samlevere ikke automatisk omfattet af ”Nærmeste pårørende”. Hvis du er samlevende, og ønsker at samleveren skal have udbetalingen ved dødsfald, så skal du ændre begunstigelsen.
Det er muligt at indsætte nedenstående personer ved navns nævnelse:
· Ægtefælle
· Samlever – med fælles folkeregisteradresse + samleveres livsarvinger
· Børn
· Fraskilt ægtefælle
Kontakt Andelskassen, hvis du ønsker at ændre din begunstigelse.
*) Fælles bopæl i minimum to år og bosat sammen på dødsfaldstidspunktet eller har fællesbørn.