Andelskassen.dk:
 

Sammen kan vi mere

Bestyrelse og aktionærråd

Danske Andelskassers Banks øverste ledende organ er generalforsamlingen. Men der er en række andre muligheder for at få indflydelse

Det øverste ledelsesorgan i Danske Andelskassers Bank A/S er generalforsamlingen, der holdes hvert år inden udgangen af april, og hvor alle aktionærer har ret til at møde, tale, stemme og stille op til bestyrelsen - dog med det forbehold i vedtægterne, at ingen aktionærer kan stemme for mere end 1 procent af stemmerne, uanset hvor stor aktionærens ejerandel måtte være.

På generalforsamlingen vælges bestyrelsen, der varetager den overordnede strategiske ledelse af - samt den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med - Danske Andelskassers Bank. Det er herunder bestyrelsens opgave at fastlægge arbejdsopgaver og arbejdsdeling for direktionen, der har det overordnede ansvar for bankens daglige drift.

Bestyrelsens udgøres pr. 25. april 2012 af i alt tolv personer, hvoraf 9 medlemmer er valgt før omdannelsen af Sammenslutningen Danske Andelskasser og Danske Andelskassers Bank til ét selskab, og således ervalgt som repræsentanter for andelskasserne før omdannelsen, samt 3 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der er indtrådt i forbindelse med generalforsamling afholdt den 25. april 2012.

Der blev i forbindelse med omdannelsen vedtaget en overgangsordning, så den nuværende bestyrelses valgperiode udløber i forbindelse med den ordinære generalforsamling i 2014. Herefter vælges bestyrelsesmedlemmer for to år af gangen på de ordinære generalforsamlinger.

For en oversigt over vedtægter og nuværende bestyrelsesmedlemmer mm. henvises til vores Investor-side.

 

Aktionærråd og aktionærmøder

Danske Andelskassers Banks mange aktionærer er inddelt i seks aktionærkredse tilsvarende regionsinddelingen af bankens filialer.

Hvert år holdes der - senest fem uger før den ordinære generalforsamling - aktionærmøde i hver kreds, hvor man som aktionær kan få en orientering om Danske Andelskassers Banks resultat for det forgangne år, høre om udviklingen i kredsens filialer i perioden, tale, stemme (ud fra princippet "en mand, en stemme") og stille op til kredsens aktionærråd.

I forbindelse med omdannelsen blev der vedtaget en overgangsordning, så aktionærrådene frem til aktionærmøderne i 2014 udgøres af de på omdannelsestidspunktet siddende bestyrelsesmedlemmer i andelskasserne. Herefter vælges aktionærrådsmedlemmerne for to år af gangen på aktionærmøderne.

De nuværende aktionærråd kan ses i menuen til venstre.

Aktionærrådene har blandt andet til opgave at erfaringsudveksle, drøfte og formidle viden til/med regionsdirektøren for den region, de er en del af - de er således på samme tid lokalområdets repræsentanter i forhold til banken og bankens repræsentanter i forhold til lokalområderne.

Registrer din e-mail

Andelskassens Webbank

Som aktionær i Danske Andelskassers Bank har du mulighed for at modtage information elektronisk – og dermed hurtigt, effektivt, miljøvenligt og økonomisk.

For at kunne modtage elektronisk kommunikation skal du registrere din e-mail-adresse i Investorportalen på følgende link:

Elektronisk kommunikation

Bestil Webbank og SMS Service

Du kan bestille adgang til Webbank eller SMS Service her:

Bestil Webbank eller SMS Service her.